Den helt store diskussion omkring digitale medier i klasseværelset er, hvorvidt eleverne begynder at spilde tiden med at surfe på nettet, når computeren nu alligevel lige er til rådighed. Grundlæggende er der to strategier som modtræk.
Den ene er et totalt forbud mod al irrelevant brug af internettet i timerne. Det kan bl.a. effektueres ved at give “computerkarantæne” til de elever, som fx flere gange bliver taget i at sidde på Facebook. Det kan også fylde en kageliste ud i løbet af blot et par moduler. Under alle omstændigheder bygger strategien på, at læreren bestemmer, hvornår det er relevant at anvende computeren.
Det gode spørgsmål er her: kan læreren overhovedet vurdere i hver enkelt situation, om det er relevant at bruge nettet? Og videre: skal læreren det?
Det sidste spørgsmål må klart være et ‘ja’! Selvfølgelig skal læreren (i det mindste forsøge at) vurdere, om det vil være relevant at bruge nettet i den konkrete undervisningssituation. Men på samme tid må vi være ærlige at sige, at eleverne ofte ser andre perspektiver i anvendelsen end vi måske lige gør. Derfor er svaret heller ikke entydigt, og det må i langt højere grad være målet, at vi som lærere skal være med til at kvalificere anvendelsen af nettet i timerne. Det er klart, at hvis vi tror på, at det er den vej vi skal gå, så er forbud ikke den mest oplagte vej.
Derfor virker det logisk at pege direkte videre til en anden og for mig at se langt mere farbar vej overfor de digitale medier i undervisningen: slip dem løs! Denne strategi kræver dog flere ting af både eleverne og læreren. Først og fremmest skal eleverne være opmærksomme på, at de selv har et ansvar for at bruge de digitale medier fornuftigt, særligt i timerne, når læreren er på eller i grupper hvor det kræver en arbejdsindsats.
Det er dog langt vigtigere, at læreren placerer sig midt i de digitale medier, som eleverne bruger til hverdag, og også en række af dem de ikke bruger. Artiklen “Sociale medier skal på skoleskemaet” i RUST (s.10) giver et godt eksempel på, hvilken betydning det har for undervisningen. Når eleverne (og endnu vigtigere læreren) opdager, at Facebook faktisk kan anvendes konstruktivt i undervisningen får de også en langt større tendens til at bruge det på den måde. Det er hvad der med et kort begreb kaldes “Digital Dannelse”.
Og det skal vi have langt mere af, hvis vi mener det med de digitale medier alvorligt!