Jing er et ganske smart screen-capture-program. Dem findes der en del af, men det gode ved Jing er dels at det er gratis, men først og fremmest at den gemmer ens optagelser online. Det vil sige, at de er nemme at få fat i fx for ens elever.
Det er naturligvis oplagt at bruge Jing til korte instruktionsvideoer. Men der hvor det har sin styrke er til kort mundtlig feedback fx til elevernes afleveringer. Respons på en aflevering kan fx afsluttes med en kort gennemgang på 2 min. i en lille Jing-video. Det giver mulighed for at pege på konkrete steder i afleveringen, og supplere med de mundtlige kommentarer, som man kunne ønske sig nogen gange at kunne give en elev.