Hvorfor Wikis?

I de seneste par år har mine klasser flere gange udarbejdet wikis i undervisningen. Enten som afslutning på et forløb, eller som arbejde med dagens lektie i løbet af en lektion. Engagementet har som regel været højt, fordi eleverne faktisk synes det er sjovt at arbejde skriftligt med den viden, de har erhvervet sig igennem et forløb eller ved at læse dagens lektie.

Ifølge A. Bruns & S. Humphreys artikel “Wikis in teaching and assessment: The M/Cyclopedia project” fra 2005 er der meget, der tyder på, at der er flere ting på spil. Deres hovedpointe er, at eleverne for at kunne klare sig i det videnssamfund de kommer ud til efter endt uddannelse, er nødt til at have en række digitale kompetencer (IT-literacies). Bruns & Humphreys peger på de tre C’er: Creative, Critical, Collaborative. Deres påstand er, at de alle tre trænes i arbejdet med wiki’er i undervisningen.

En wiki er kendetegnet ved at være et opslagsværk udarbejdet af brugerne, og derfor indgår der altid en form for samarbejde i udviklingen. Dernæst fordrer udarbejdelsen af værket, at eleverne kan forholde sig kritisk til de materialer, som de finder på nettet, i bøger eller andre steder. Det kreative aspekt er en del af selve opsætningen af wiki’en, hvor kombinationen af lyd- og filmklip, billeder og tekst kræver overblik.

Som eksempel er denne wiki, som er udarbejdet af min 3h, som blev færdig sidste år. Wiki’en blev udarbejdet under forløbet af grupper. Grupperne samarbejdede om de enkelte opslag, og havde som helhed ansvaret for at opfylde de konkrete krav, som var opstillet:

  1. Fodnoter til opslaget
  2. To-tre problemstillinger
  3. Henvisning til perspektiverende artikler

Pointen med de konkrete krav var at tydeliggøre wiki’en som et fagligt relevant produkt. Samtidig gav det mulighed for, at eleverne kunne anvende wiki’en til eksamen, hvor der bl.a. er krav om at udforme et antal problemstillinger og finde selvvalgt materiale i forberedelsestiden på 24 timer.

Arbejdet med wiki’en var en forholdsvis stor succes. Der var et ret højt engagement, og de udarbejdede opslag har en udmærket faglig kvalitet, selvom enkelte af dem bærer præg af ikke at opfylde alle krav.

Endnu vigtigere er opøvelsen af de IT-kompetencer som Bruns og Humphrey er inde på. Ved at skulle inddrage digitalt materiale fra fx Youtube, var eleverne nødt til at forholde sig kritisk til det materiale de fandt. Samtidig var der efterfølgende en klar tendens til at anvende fx Wikipedia med større skepsis, fordi de selv havde arbejdet med wiki-opslag, og derfor havde fornemmelsen af, hvilke usikkerheder et sådant arbejde indebærer. Til gengæld kan man stille spørgsmålstegn ved, i hvor høj grad der var tale om kollaborativ udvikling af opslagene. Der var i flere tilfælde tale om, at det var en enkelt eller to elever der udformede opslaget, mens de andre fx fandt supplerende materiale på nettet. Det giver naturligvis ejerskab til hele opslaget for gruppen, men bærer også præg af at være klippet sammen. En mulighed var at lade eleverne arbejde i et fælles Google-dokument først, for derefter at lade dem klippe det over i et wiki-opslag.

Under alle omstændigheder er arbejdet med wiki’er oplagt i undervisningen, som udgangspunkt for at arbejde med de digitale kompetencer.

Dette indlæg blev udgivet i MIL, Skriftlighed, Web 2.0 og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar