Refleksion styrker oplevelsen af vores omverden. For det er gennem refleksion, vi bliver i stand til at se verden i et nyt lys. Refleksion må derfor også være en nødvendig kompetence for vores elever, da det træner dem i at overveje problemstillinger, som berører den verden de færdes i. På den vis hænger refleksion ubønhørligt sammen med dannelsesbegrebet, som dog ikke er temaet her.
Refleksion kan for eleven synes svær, fordi det kræver et abstraktionsniveau, som ikke alle elever umiddelbart er i besiddelse af. Og som i øvrigt også er én af de vigtigste kompetencer at træne i gymnasiet.
Det kan derfor være en fordel at arbejde med skriftlig refleksion, da det sikrer en eftertænksomhed og præcision, som kan være svær at opnå i en mundtlig samtale fx på klassen.
Reflekterende skrivning handler grundlæggende om at kunne sammenholde konkrete situationer og eksempler med mere abstrakte overvejelser og generaliseringer. Det vil sige evnen til at se nye sammenhænge.
Der er mange skriftlige genrer, som lægger op til refleksion, og som kan tydeliggøre overfor eleven, hvor grænsen går mellem refleksion og diskussion. Det gælder fx klummen, bloggen og essayet.
I sin artikel ”Educational blogging” af Stephen Downes definerer han bloggen som genre som karakteriseret ved: […] reflection of a personal style, and this style may be reflected in either the writing or the selection of links passed along to readers. Blogs are, in their purest form, the core of what has come to be called personal publishing.” (Downes, 2004 p.3) Det er netop denne form, som gør det oplagt som rum for refleksion i undervisningen. Det kan støtte elevens skriftlige refleksion at anvende et medie, der i sig selv lægger op til et bestemt afsender- og modtagerforhold. Det betyder ikke, at man som læser ikke kan finde blogindlæg, som diskuterer. Men det er ret nemt at finde blogindlæg, som forholder sig reflekterende til fx politiske emner, og det kan styrke elevernes eget arbejde at læse eksempler, og herefter forsøge at ”efterligne” særlige sproglige karakteristika.
Til den skriftlige refleksion har jeg udarbejdet følgende model, som jeg lader eleverne tage udgangspunkt i:
Pointen ved modellen er, at den giver eleverne en proces at arbejde ud fra. Og netop processen lægger Downes vægt på i sin artikel, når han skriver, at: ” Blogging is something defined by format and process, not by content. A blog, therefore, is and has always been more than the online equivalent of a personal journal.” (Downes, 2004 p.3) Downes pointe her er, at det digitale format lægger op til, at bloggen emnemæssigt kan handle om hvad som helst, men at det er i selve processen den adskiller sig fra andre skriftlige genrer. Derfor egner bloggen sig særligt godt til refleksion.
Modellen lægger op til, at eleven tager udgangspunkt i en problemstilling ofte formuleret som et spørgsmål. Det kan fx være spørgsmålet ”Er der grænser for journalistikken”, som jeg vil tage udgangspunkt i om lidt. Refleksionen tager udgangspunkt i et eksempel, som forklares og beskrives for læseren. Derefter sætter refleksion og analyse ind, som forsøger at pege på konkrete betydninger i eksemplet sammenholdt med den overordnede problemstilling. Herefter vender eleven sig mod abstraktion eller generalisering for at overveje, hvilken betydning eksemplet har for den overordnede problemstilling. Til slut afrundes første refleksion ved, at der samles op på, hvilken betydning abstraktionen eller generaliseringen har for emnet. Det kan fx være, at det giver en ny vinkel på problemstillingen, som man ikke havde forventet. Derefter inddrages et nyt eksempel, og refleksionshjulet køres igennem igen.
Et konkret eksempel på hvordan cirklen kunne udfyldes og derefter danne baggrund for første del af et blogindlæg ses herunder. Problemstillingen er som sagt, om der er grænser for journalistikken. Emnet overvejes i en podcast på Third Ear med titlen ”Monster” (ca. 35 min. inde i programmet), hvor en journalist reflekterer over grænserne for, hvad man som journalist kan formidle.
Pointen med at bruge refleksionshjulet som baggrund for blogindlægget er, at det giver eleverne en stilsikkerhed, som de senere kan anvende til at eksperimentere indenfor genren. Det er således både en hjælp for de stærke og svage elever.
Herunder er et eleveksempel, som tager udgangspunkt i refleksionscirklen:
Unge og medier – Kvalitetsjournalistikkens overlevelse
Den dybdegående og flersidede journalistik bliver ofte defineret som et krav for at opretholde et velfungerende demokrati med oplyste borgere. Men den teknologiske udvikling har flyttet grænserne for, og ændret platformene til at levere nyheder. Den trykte presse har ikke længere den samme magt og indflydelse på, hvorfra vi får vores nyheder.
De trykte medier er pressede, og snart bliver de endnu mere trængt. Politikerne vil omlægge den såkaldte mediestøtte, som mange medier er afhængige af, ved at give flere penge til digitale medier.
Det er en gammel nyhed, at stadig færre læser deres nyheder i avisen. Men konsekvenserne af den udvikling er i høj grad aktuel. Internetmediernes hurtige opblomstring har fået en lang række forskere til at erklære den trykte avis for så godt som død. Selvom andre mener, at det er en lidt overilet påstand, så vil jeg gerne bekendtgøre min enighed i ovenstående. Man kan hurtigt komme til at forkaste den værdi, som er at finde i trykte medier, men på den anden side er det unægteligt en døende medieplatform.
Tilbage i foråret 2011 nedsatte daværende kulturminister Per Stig Møller et udvalg, der skulle komme op med modeller til, hvordan mediernes offentlige støtte skulle fordeles. I dag er det Radikale Venstres Uffe Elbæk, der sidder på kulturministerposten og står med ansvaret for afviklingen af dette. Politikerne mente, at det var nødvendigt at omlægge mediestøtteordningen, i takt med at internettet har ændret læsernes, lytternes og seernes adfærd i forhold til, hvor de får deres nyheder fra. Da netmedierne nemlig for længst har overhalet papiraviserne på listen over danskernes foretrukne nyhedskilde, er der ingen grund til ikke at følge denne omlægning til dørs. Det er helt oplagt, at netmedierne får adgang til støtte, så der kan fokuseres på at fremme udviklingen af kvalitetsjournalistik og forretningsidéer på de digitale platforme. Her er udviklingen af kvalitetsjournalistik nøgleordene. Set på den måde, at den digitale platformen ofte er blevet kritiseret for at være alt for individorienteret. Der bliver simpelthen fokuseret for meget på at ’please’ borgerne med overfladiske og ’bløde’ nyheder fremfor aktuelle samfundsrelevante emner, hvor det rent faktisk er krævet af individet, at man har en viden om eller fordybet sig i emnet. Denne ordning er netop derfor af vital betydning for disse mediers muligheder for at udvikle sig og dermed sikre en mangfoldighed i mediebilledet.
Den mediestøtteordning, der stadig er lagt for dagen, er indrettet sådan, at den ikke støtter selve journalistikken. Den støtter snarere distributionen af journalistik trykt på papir – det vil sige, groft sagt, benzin til lastbiler, løn til avisbude og fældning af en hel del træer. Men så vidt jeg er informeret, så hviler den demokratiske debat på væsentlig journalistik – ikke på avisbude og papirproduktion. Det er her digitale læseapparater, og andre former for tablets kommer ind i billedet. Sandheden er jo, at de er mindst ligeså egnede til at fordøje den skrevne journalistik på som det trykte papirformat. Landbrugsstøtten går trods alt heller ikke kun til dem, der stadig arbejder med håndholdt plov i marken. Derfor er det helt indlysende: Det må være den journalistiske kvalitet, et medie bør måles på – og ikke sin evne til at distribuere avispapir. Hertil skal det siges, at den fremtidige mediestøtte selvfølgelig ikke skal klattes væk på fritidsbloggere, der hensynsløst sakser historier fra nettet, men derimod distribueres til uafhængige og innovative onlinemedier. Amerikanerne sætter et godt eksempel på disse succesfulde og nyskabende entreprenørmedier, som Huffington Post, ProPublica og Politico, der har bragt kvalitetsjournalistikken videre til den digitale platform på fornem vis.
Desværre findes der ikke succeshistorier af samme kaliber på det danske mediemarked.
Konsekvenserne for denne manglende kvalitetsjournalistik på den digitale platform kan indebære, at hele ungdomsgenerationer risikerer at gå glip af at vokse op med netop den slags journalistik, fordi den stadig hører hjemme i avispapirets reservater – og ikke dér, hvor de unge mediebrugere rent faktisk befinder sig. Hvis kvalitetsjournalistikken som vi kender den skal overleve i fremtiden, er der ingen tvivl om, at den skal have mulighed for at genopstå på nye, digitale platforme.
(Anonym elev)