Digital skolestrategi

I sin artikel ”Can we teach digital natives digital literacy?” (2012) giver Wan, som tidligere skrevet, et bud på tre områder, hvor det er nødvendigt, at eleverne opnår såkaldt digitale kompetencer. Samlet set skal træning af disse kompetencer gerne give eleverne digital dannelse, som gør dem i stand til at anvende IKT i relevante sammenhænge, herunder i et studiemiljø som de vil møde på en videregående uddannelse.

Figur 1 Wan (2012)[1]

Spørgsmålet er, hvordan vi som skole skal udarbejde en it-strategi, som medtænker den digitale dannelse. Hvilke værktøjer skal vi præsentere for eleverne? Hvem skal præsentere dem? Hvad er deres forforståelse?

Ser man på Wans tre dimensioner, er det muligt at knytte kompetencer til hver enkelt:

Teknisk dimension

Den tekniske dimension handler om, at eleverne får grundlæggende indsigt i at anvende konkrete digitale værktøjer. Når de først kender de grundlæggende funktioner, så er det forholdsvis nemt at overføre denne viden til nye værktøjer.

Eleverne kan:

• selvstændigt løse basale tekniske vanskeligheder, eller ved hvor de henter hjælp på nettet.
• selvstændigt installere og afinstallere programmer, eller ved hvor de henter hjælp på nettet.
• beherske de grundlæggende funktioner i et LMS-system som fx Fronter eller Lectio. Herunder navigere i skema og fravær.
• anvende basale funktioner, herunder fodnoter og indholdsfortegnelse, i et skriveværktøj.
• anvende et digitalt noteværktøj som fx Evernote, Springpad eller Onenote.
• markere og kommentere i digitale tekster herunder pdf-tekster via fx Adobe PDF-reader.
• samarbejde fagligt via sociale medier fx facebook.
• samarbejde fagligt i et delt dokument fx Google-docs.
• podcaste eget eller andres oplæg via et web 2.0-værktøj fx Soundcloud.

Handleplan:

• Skolen bør oprette en Youtube-kanal eller en digital platform på skolen, hvor der ligger screenguides til de programmer, som eleverne bør kende. Det gælder også konkrete funktioner i programmerne fx hvordan man indsætter en fodnote i Word.
• Skolen bør vedtage, hvilke værktøjer de forventer eleverne stifter bekendtskab med.
• Skolen bør integrere de digitale værktøjer i faste forløb på skolen. Det kan fx være som produkter i Almen Studieforberedelse, hvor eleverne skal udarbejde en Wiki fremfor et mundtlig oplæg.
• En it-introduktion til de vedtagne værktøjer kan være nyttig. Men det skal være i forbindelse med en konkret anvendelse. Skal Wiki’en fx anvendes i et bestemt forløb, så bør de pågældende klasser her have en fælles introduktion.
• En studierettet introduktion er nødvendig. Det gælder til studierelevante værktøjer som et digitalt noteprogram fx Evernote eller Onenote, og det gælder særligt til et værktøj til annotering i pdf-dokumenter fx Adobe Reader X.
• Skolen skal uddanne faglige it-vejledere, som bærer et ansvar for den fagdidaktiske it-udvikling indenfor de enkelte faggrupper. De er grundlaget for, at lærerne har mulighed for at inddrage de digitale værktøjer i undervisningen.
• De faglige it-vejledere afholder workshops for kolleger, hvor de vedtagne værktøjer præsenteres i fagdidaktiske rammer.

Kognitiv dimension

Den kognitive dimension handler ifølge Wan om evnen til at kunne forholde sig kritisk til information fundet på internettet, vide hvilke ressourcer der er relevante i hvilke sammenhænge osv.

Eleverne kan:

• finde relevante faglige ressourcer på biblioteket online, i databaser som fx Infomedia, Faktalink m.m. til en konkret faglig problemstilling.
• forholde sig kritisk til information fundet på internettet til en konkret faglig problemstilling.
• opstille relevante søgekriterier for søgninger på internettet på baggrund af en faglig problemstilling.
• opstille en søgestrategi for informationssøgning på internettet til en konkret faglig problemstilling.

Handleplaner:

• Søgestrategier integreres i konkrete forløb. Det nytter sjældent at give en fælles introduktion til, hvordan man søger på internettet. Eleverne har glemt det, når de endelig skal bruge det. Det skal gøres anvendelsesorienteret.
• Skolen kan oprette et forum for tidligere og kommende elever, der skal skrive de større opgaver på fx STX. Her kan litteraturlister, som tidligere elever har anvendt til specifikke emner være tilgængelige. På Fåborg Gymnasium har biblioteket denne funktion.
• Databaser skal anvendes i bestemte sammenhænge. Hvilke fag har god brug af Infomedia? Hvilke har god brug af Faktalink? Her skal udarbejdes en strategi.

Socio-emotionelle dimension

Den socio-emotionelle dimension lægger vægt på evnen til at kunne indgå i og viden om betydningen af digital kommunikation. Herunder generel etikette/webetik.

Eleverne kan:

• indgå i faglig dialog på sociale medier med lærere og elever.
• indgå i faglig dialog på sociale medier med personer udenfor skolen.
• se styrker og svagheder ved faglig dialog i sociale medier.
• formidle faglige pointer via digitale platforme til lærere og elever.
• formidle faglige pointer via digitale platforme til modtager udenfor skolen.
• samarbejde kollaborativt i fælles dokumenter med bevidsthed om ansvar for det fælles produkt.

Handleplan:

• Lærerne bør opfordres til at anvende sociale medier med eleverne. Det kan være at indgå i Facebook-grupper, hvor det ikke er nødvendigt at være ”venner” med eleverne online. Det medvirker til at øge bevidstheden hos eleverne om, at de sociale medier har et didaktisk potentiale, som de kan udnytte efter gymnasiet.
• Skolen bør oprette en Facebook-gruppe på tværs af klasserne i forbindelse med fx SRP-opgaver. Her har eleverne mulighed for at stille spørgsmål af mere eller mindre generel art. Og hjælpe hinanden!
• Vejledning i større produkter bør foregå i fællesdokumenter fx Google-docs. Det sikrer, at lærere og elever er enige om præmisserne for opgaven, konkrete pointer fra vejledningen m.m.
• Kommunikation med eksterne skoler i forbindelse med udvekslingsklasser styrkes ved at inddrage digitale værktøjer.

Ovenstående er et bud på, hvor man som skole kan tage fat, når der skal udarbejdes en it-strategi. Der skal langt flere overvejelser til, og her har jeg end ikke nærmet mig hele den organisationsteoretiske dimension. En omvæltning som den skitseret ovenfor vil være en markant ændring i de fleste organisationer, og skal derfor gennemføres med stor eftertanke.

Men det er et helt andet blogindlæg…