Jeg oplever ofte, at danskfaget har oplagte muligheder for at samarbejde tværfagligt indenfor studieretningerne på STX. Særligt det sproglige og mediemæssige stofområde i danskfaget har oplagte muligheder for samarbejde, bl.a. fordi det her har et fælles begrebsapparat med andre fag som fx samfundsfag, historie og sprogfagene.
Det har også været udgangspunktet for dette forløb, som har fokuseret på diskurs, retorik og argumentation. De involverede fag var engelsk, historie, samfundsfag og dansk og blev gennemført i en 2.g. Forløbet gjorde det muligt at arbejde med begreberne på tværs af fag, så eleverne oplevede en konkret overførselsværdi, og en mulighed for at tone studieretningen samfundsvidenskabeligt.
Fokusområdet i danskundervisningen er inspireret af artiklen her fra videnskab.dk, som bl.a. omhandler krigsdiskurser. Det omtalte speciale sammenligner diskursen i taler af Bush med dem i krigscomputerspil. I dansk arbejdede vi derfor i første omgang med en række politiske taler af Bush, Fogh m.fl. Både for at arbejde med argumentation og retorik, men senere for at se på, hvilke af de fem diskurser Bush-talerne indeholder:
- Diskursen om venskab og frihed
- Diskursen om orientalisme og ”othering”
- Diskursen om forsvaret af demokrati og civilisationen
- Diskursen om historieskrivning
- Diskursen om den amerikanske helt
Herefter arbejdede eleverne i grupper med cutscenes fra seks forskellige krigsspil. Cutscenes er små korte filmklip, som indsættes i spil imellem de interaktive baner. De adskiller sig fra banerne i spillet ved, at spilleren her kun er beskuer. De skal give baggrundsviden og føre spillets narrative forløb videre, så det giver mening for spilleren at fortsætte. Men det er samtidig i disse sekvenser, at det er tydeligt, hvilke årsager spilleren får til at fortsætte, eller hvilke forklaringer der gives til konkrete handlinger. Derfor er det et glimrende (og overskueligt) analysemateriale, som samtidig er meget nemt tilgængeligt via Youtube. Spillelisten her var gruppernes analysemateriale. Det var interessant at opleve, hvordan den elevgruppe der normalt spiller denne type spil oplevede genkendelsens glæde, og kunne uddybe flere af sekvenserne med baggrundsviden. Mens dem der aldrig havde spillet denne type spil blev lige dele fascineret og skræmt af indholdet. Det havde været oplagt også at sætte tid af til at afprøve et spil, men det blev ikke i denne omgang.
Øjenåbner
Sammenligningen af diskurserne i krigsspil og Bush-talerne var en øjenåbner for eleverne. Det gav grobund for en række gode diskussioner om, hvordan man vælger at omtale krig. Og samtidig diskuterede vi, hvilken opfattelse vi har af krig, og hvilke sider der fx sjældent bliver nævnt fx konsekvenser for børn og civile. Eleverne fik bl.a. til opgave at skrive et blogindlæg på klassens blog om emnet, som der kom flere gode overvejelser ud af.
Diskussionen faldt også naturligt på, hvorfor fokus i krigsspil er så ensidige. Hvorfor omtales krig altid i en særlig diskurs? Som eksempel på et andet fokus spillede eleverne ”Unmanned”, som er et browserbaseret computerspil, hvor man styrer en Dronepilot gennem en helt almindelig hverdag. Den indeholder både computerspil med sønnen, diskussioner med kæresten, drab på en formodet terrorist m.v. Spillet er tilpas kort til at kunne gennemføres på 15 min. og giver et bud på, hvad et krigsspil også kan indeholde. Og hvorfor. Pointen var, at eleverne her fik præsenteret en spiltype, som de ikke kendte i forvejen. Hvilken diskurs skriver dette spil sig ind i? Er den bedre end de andre diskurser?
Forløbet medførte mange gode diskussioner og overvejelser, som eleverne også kunne overføre til andre fag. Det blev i øvrigt afsluttet med en tværfaglig aflevering mellem dansk og engelsk med fokus på en analyse og vurdering af to taler, en historisk og en nyere.
Eleverne lagde i deres evaluering vægt på, at de var blevet mere opmærksomme på, hvilke underliggende antagelser der kan ligge i et synspunkt. Og det er jo ikke helt dårligt i vores mediebårne samfund.