I min 3.g er vi i gang med et forløb om sproglig norm og variation. Herunder ser vi også på sms-sproget som en særlig sproglig variant. For selvom der er træk, der har ændret sig, bl.a. fordi vi ikke længere er begrænset af de 140 tegn pr. sms, så kan det stadig karakteriseres som en variation mellem tale- og skriftsprog (som Pia Quist bl.a. er inde på i Krydsfelt fra forlaget Gyldendal).
Den korte form har bl.a. afstedkommet et (-ikke længere så nyt men til gengæld har det fået sit endelige gennembrud-) fænomen: sms-litteratur.
Et enkelt modul var afsat til at arbejde med en sms-novelle/roman/tekst, som eleverne selv havde fundet i grupper på http://smspress.dk/. Siden har bl.a. den fordel, at eleverne med deres Unilogin kan vælge hvilken som helst sms-tekst derinde gratis. Og det virker.
Derudover havde eleverne læst følgende tekst om digital litteratur fra Litteratursiden, som giver en fin introduktion til begrebet.
Modulet indledte vi med dels at høre et interview fra Bogforum med Martin Glaz Seerup og Svend Åge Madsen om deres egne sms-romaner (det viste sig, at flere elever havde valgt Svend Åge Madsens sms-tekst, så det gav en ekstra dimension), dels at se dette interview med Merete Pryds Helle.
Begge tekster leverer et begrebsapparat, som supplerer det eleverne i forvejen ved om sms’en som medie fra den forrige lektion. Men hvor det vi tidligere havde beskæftiget sig med var sms’en som socialt og sprogligt medie, så er fokus her i stedet på sms’en som litterært medie. Det førte til nogle gode overvejelser, som grupperne efterfølgende kunne anvende i deres analyse og fortolkning.
Gruppearbejdet mundede ud i et blogindlæg fra hver gruppe, hvor de præsenterede værket og deres analyse og fortolkning. En anden gang vil jeg bede grupperne om på forhånd at have transkriberet deres sms-tekst. Det brugte nogle af gruppemedlemmerne alt for lang tid på i timen, som kunne have været bedre anvendt. Men det er helt nødvendigt for at skabe et overblik, så de kan komme i dybden med deres analyse.