Reflekterende artikel

I løbet af efteråret 2023 flytter alle sider om dansk og historie til www.suneweile.wordpress.com. Jeg anbefaler derfor, at du opdaterer dine links.

Hvad er en reflekterende artikel?

En reflekterende artikel er en eksamensgenre til den skriftlige prøve i dansk A på STX. Genren er beskrevet i prøvehæftet (digitalt), hvor opgaverne også er. Den reflekterende artikel minder om bl.a. et blogindlæg eller et essay. Begrebet ’essay’ stammer egentlig fra latin ’exagium’ som bl.a. betyder ’undersøgelse’. Den reflekterende artikel handler er i samme genre, for den handler også om at undersøge, overveje eller reflektere over et emne eller en problemstilling.

Hvad er formålet med en reflekterende artikel?

Formålet med en reflekterende artikel er at gå i dybden med et emne og en problemstilling ved at se det fra flere (ofte overraskende) vinkler. Men modsat en diskussion er det ikke meningen, at du skal argumentere for et bestemt synspunkt. Det kan være svært helt at forstå forskellen på at reflektere og diskutere, fordi du i begge genrer kan blive bedt om at tage udgangspunkt i en tekst, og det derfor virker logisk også at diskutere den. Men det vigtigste ved en reflekterende artikel er, at det ikke må blive en diskussion. Man kan sige, at den store forskel er, at i en reflekterende artikel er emnet i fokus, i en diskussion er synspunkterne i fokus.

Konkret eksempel:

Krig er for mange mennesker et negativt begreb, et begreb der ofte forbindes med død, ødelæggelse og sorg. Når man som mange mennesker gør, spiller computerspil, Playstationspil osv. hver dag, er krigsspil en faktor der næsten ikke er til at undgå. Mange unge og ældre bliver draget af disse krigsspil, da det giver en form for kontekst til den virkelige verden og  følelsen af at deltage kommer til live.  Grafikken virker ofte utrolig levende og det gør spillene meget troværdige.  Men hvilken betydning har krigsspillene på spillerne? Ser de krigen anderledes efter at være opslugt i en verden, hvor krig optræder som fiktiv virkelighed?

Af samme grund skal en reflekterende artikel ikke nødvendigvis indeholde en konklusion. Det er ikke vigtigt at komme frem til en løsning eller et fast synspunkt, fordi den reflekterende artikel netop er en afsøgning og undersøgelse af et emne. Som vi skal se senere, har det også betydning for opbygningen af den reflekterende artikel.

Hvad skal en reflekterende artikel indeholde?

En reflekterende artikel skal indeholde refleksion, undersøgelse og overvejelser omkring en problemstilling. Det vigtigste er, at du husker, at omdrejningspunktet er en problemstilling dvs. et konkret spørgsmål, som du skal reflektere over. Når du skal inddrage tekster, film og andet materiale er det derfor vigtigt, at du overvejer hvordan det kan give et nyt perspektiv på din problemstilling.

Til at hjælpe dig med at strukturere din reflekterende artikel kan du anvende følgende refleksionscirkel:

Refleksionshjul

Refleksionscirklen kan strukturere din reflekterende artikel ved at lade dig fokusere på kompositionen dvs. opbygningen af din reflekterende artikel. Udgangspunktet er din problemstilling og et konkret eksempel (i). Dernæst kommer selve refleksionen, som tager sit udgangspunkt i en kort analyse af dit eksempel (ii). Herefter reflekterer du over dit eksempel, som fører videre til en abstraktion, hvor du forsøger at brede dit eksempel ud til en brede kontekst eller sammenhæng (iv). Til slut kan du forsøge at brede dit eksempel ud ved at lade det føre videre til et nyt eksempel, som du herefter kan uddybe ved at tage en ny runde i refleksionscirklen.

I videoen her forklarer jeg mere uddybende, hvad der karakteriserer reflekterende skrivning med udgangspunkt i et blogindlæg (læs i øvrigt mere her) som eksempel:

[youtube=http://youtu.be/kSDUDhT9Q5c]

Konkret eksempel:

Disse fem diskurser er tidligere blevet brugt af flere amerikanske præsidenter, fx George W. Bush. Han benyttede dem til at retfærdiggøre invasionen og krigen i mellemøstlige lande (i). Men kan disse krigsspil, så ikke næsten anses for propaganda for amerikansk politik og en slags hjernevask af spilleren? Er det ikke problematisk, når spilleren gang på gang får som mission, at tage livet på flere fjender, som ofte ligner USAs virkelige fjender? (ii) […]

Udover dette må det siges at være nødvendigt at overveje, hvorvidt nogle af de andre diskurser kan medføre en negativ opfattelse af bestemte begreber hos spilleren. På den ene side er der en risiko for, at nogle af disse diskurser glorificerer og godtgør krig på en falsk og usaglig baggrund. Derudover er der en risiko for, at diskursen om orientalisme og ”othering” giver et fordrejet og endda racistisk syn på andre kulturer og folkefærd. På den anden side kan det også være, at dette blot er en overfortolkning af spildiskursernes magt og indflydelse på spillerens virkelighedsopfattelse. Det er jo ikke til at vide, om langt de fleste spillere ikke stadig blot ser disse computerspil, voldelige eller ej, som ren underholdning, og stadig kan skelne det animerede fra virkeligheden. Så måske er det slet ikke nødvendigt, at disse krigsspil bliver kritiseret for at indeholde netop disse diskurser? (iii)

Omvendt er det muligt, at nogle af disse voldelige computerspil indeholder facetter, som dog er værd at kritisere eller som minimum at sætte spørgsmålstegn ved. For spiller man et spil fra Grand Theft Auto-serien, har man mulighed for at slå, hvad der skal ligne, almindelige mennesker ihjel. Og det kan vise sig at være problematisk. (iv)

Ovenfor har jeg markeret de enkelte niveauer i refleksionscirklen på et konkret eksempel. Den indledende beskrivelse er i eksemplet ret kort, fordi jeg har skåret det lidt til (diskurserne der omtales kan du i øvrigt læse mere om her). Som du kan se er det afgørende, at du får inddraget forskellige eksempler og materialer i din reflekterende artikel. Det er selve grundstenen. Derfor kræver det også en bred viden om emnet at kunne skrive en god reflekterende artikel.

Husk igen, at netop fordi en reflekterende artikel ikke er en diskussion, hvor du skal komme frem til et endeligt synspunkt, skal det heller ikke afsluttes med en konklusion. I stedet skal du have en afslutning, som fremstår åben for læseren, og som kan føre til videre refleksion over emnet:

Konkret eksempel:

Måske er det nye og kritiske, at vi nu selv styrer, når folkemængder skal likvideres, eller som tidligere omtalt, mellemøstlige lande skal indtages og bekriges. Det er svært at sige, hvad denne magt og disse muligheder har af effekt på spillerens evne til at skelne mellem virkelighed og den virtuelle verden, og hvorvidt spillene ændrer spillerens syn på krig og vold. Det eneste jeg ved, er at jeg nu skal ind i stuen og likvidere en hel befolkning – men bare rolig det er jo bare et spil.

Hvordan kommer jeg i gang med en reflekterende artikel?

Når du skal i gang med din reflekterende artikel er det vigtigt, at du begynder med at undersøge den problemstilling du skal arbejde med. Det kunne fx være:

Konkret eksempel:

Skriv en reflekterende artikel om dialekter i Danmark. Din reflekterende artikel skal tage udgangspunkt i [teksten/filmklippet], og undersøge hvilken betydning dialekter har for vores identitet.

Emnet i ovenstående problemstilling er dialekter og hvordan de påvirker vores identitet. Dvs. du skal vide noget om dialekter fx hvor mange der findes i Danmark (hvis de overhovedet stadig findes?), hvilke forskelle der er osv. Derudover skal du vide noget om sprog og identitet. Det kan være du fx har haft et forløb om fx sociolingvistik i dansk eller engelsk (ofte en del af Almen Sprogforståelse på STX). Under alle omstændigheder har du nu sporet dig ind på emnet, og er allerede i gang med at overveje, hvilket materiale du skal have fat i.

Når du skal finde materiale til at inddrage i din reflekterende artikel, kan det nogle gange hjælpe at oprette et mindmap. Det kan strukturere din søgning, og samtidig bevidstgøre dig om, hvilke vinkler du kan undersøge og reflektere over. I ovenstående eksempel vil emnet for din reflekterende artikel være dialekter. Men for at du kan formulere dig om det emne, er det stadigvæk nødt til at være mere specifikt. I et mindmap vil det betyde, at de underliggende niveauer vil være præciseringer af emnet og det dybeste niveau eksemplet (som du ifølge refleksionscirklen ofte vil begynde med). Under emnet dialekter kan det fx være spørgsmålet om, hvorvidt dialekter er ved at uddø eller om de lever videre. Herefter finder du en artikel, der peger på den ene vinkel, og har måske selv et eksempel, som du også gerne vil inddrage:

Konkret eksempel:

Videnindsamling

Selve essayet er som tidligere forklaret opbygget af afsnit, hvor du undersøger enkelte dele af problemstillingen. Det er igen vigtigt at huske på, at det er en undersøgelse og refleksion, ikke en diskussion. Derfor skal du dog stadig undersøge flere vinkler på emnet:

Konkret eksempel:

Der er stor uenighed om dialekternes overlevelse. Flere forskere har tidligere peget på, at dialekterne er tæt på at uddø, fordi vi ikke længere hører dem i hverdagen. Men spørgsmålet er, om det overhovedet er rigtigt. Når jeg tager til Århus, er det tydeligt for mig, at de taler en anden dialekt end jeg selv gør, og kan nemt blive til grin, hvis jeg ikke sørger for at ændre min udtale væk fra det fynske. Den samme oplevelse har flere af personerne i filmen I Danmark er jeg født, som endda oplever det som diskrimination, når de bliver grinet af. Er det rimeligt, at de ikke kan få lov til at tale deres eget sprog i det land, hvor de er født? På den anden side er vi jo nødt til at kunne forstå hinanden. Og sønderjysk er altså ret svært at forstå.

I ovenstående eksempel fokuseres der på mindst to forskellige vinkler på dialekter. Det bliver ikke diskuteret om det ene er mere rigtigt end det andet, men det sætter uden tvivl tanker i gang hos læseren. Særligt direkte spørgsmål kan være med til at vække læserens interesse, men brug dem med måde og husk at få reflekteret over nogle af dem undervejs, så læseren ikke føler sig snydt.

Husk igen, at selvom den reflekterende artikel til eksamen altid indeholder materiale som du skal tage udgangspunkt i, så er det ikke nok blot at henvise til det alene. I en reflekterende artikel forventes det, at du har mere at byde ind med. Du kan fx inddrage det du har fra undervisningen m.m.

Det vigtigste ved en reflekterende artikel er:

  • At du fokuserer på emnet og problemstillingen, ikke kun teksten.
  • At du undersøger og reflekterer, ikke diskuterer.
  • At du ender med en afslutning, ikke en konklusion.
  • At du inddrager din viden og andet materiale om emnet.