Webloggen eller bloggen som den oftere kaldes, er populær som aldrig før. Der findes blogs indenfor ethvert område, og det betyder at vore elever i stigende grad kender til mediet. Det er dog de færreste elever der blogger selv. Og det er en skam, for de kan få mange gode ting ud af det.
I bogen ”E-læring på web 2.0” af Dohn og Johnsen (2009) inddeler de to forfattere bloggen som medie i undervisningen i fem typer med hvert sit formål:
- Faglige forståelse
- Opøvelse og udøvelse af faglige færdigheder og generelle kompetencer
- Kobling af uddannelsens faglige emner og erfaringer/viden fra andre sammenhænge
- Tværgående vejledningsfunktion
- Rum for personligt udtryk, ikke nødvendigvis fagligt relateret
(Dohn og Johnsen, 2009)
Pointen er, at det er vigtigt at gøre sig klart med hvilket formål man ønsker at anvende bloggen i sin undervisning. Det er klart, at alt efter formål vil de opgaver man stiller til eleverne og de kompetence de får øvet være vidt forskellige.
I danskundersvisningen på STX er en af de skriftlige eksamensgenrer essayet. Essay-genren ude i den ”virkelige” verden er bred, og derfor kan det ofte være svært for eleverne at arbejde med genren. Samtidig er den karakteriseret ved, at eleven skal forholde sig til et emne eller en problemstilling gennem refleksion. Det kræver en ret bred viden om det pågældende emne, og kræver samtidig en forståelse for, hvor forskellen mellem diskussion og refleksion ligger.
Det interessante ved bloggen som medie i denne sammenhæng er, at den netop lægger op til refleksion snarere end diskussion. I sin artikel ”Educational Bloggin” er Stephen Downes inde på to interessante pointer, som gør bloggen oplagt at anvende i undervisningen.
Det første er det korte skriftlige format: ”Blogging is something defined by format and proces, not by content.” (Downes, 2004). Downes pointe er, at selve blogindlæggets genre er med til at understøtte den skriftlige proces fremfor indholdet i det konkrete indlæg. Netop formen gør, at bloggeren er nødt til at koncentrere sig om den refleksive proces der ligger forud for det skriftlige indlæg på en anden måde, end man måske ville gøre i andre sammenhæng.
Dernæst peger Downes på, at bloggen er oplagt som skriftligt værktøj i undervisningen, fordi det giver stemme til alle elever, også dem der måske ikke er på banen i det mundtlige arbejde i klassen: ”The students who usually talks very loud in the classroom and the student who is very timid have the same writing space to voice their opinion. It puts students in a situation of equity.” (Downes, 2009) Selvom Downes her påpeger, at på bloggen er alle lige, så er det naturligvis kun den halve sandhed. For skriftligt er der jo i høj grad nogle elever, der er dygtigere til at formulere sig end andre. Så her eksisterer en anden ulighed. Men pointen er dog stadig god nok, for det er netop ikke sikkert, at den elev der altid ytrer sig højest i klassen, er den samme der skriver bedst på bloggen. Det kan vise forskellige sider af eleverne, også overfor hinanden.
I et forsøg på at udvikle elevernes refleksionsevne har jeg i min ene klasse oprettet en blog. Bloggen fokuserer derfor primært på ”Opøvelse og udøvelse af faglige færdigheder og generelle kompetencer” ved gennem forskellige mindre skriftlige øvelser at træne eleverne i denne konkrete skrivekompetence.
Min oplevelse er, at eleverne har lettere ved at reflektere over en problemstilling mundtligt. Det svære arbejde begynder for alvor, når det skal ned på skrift. Af samme grund var mit ønske at sætte eleverne i gang med en mundtlig øvelse, for derefter at arbejde sig frem til et skriftlig blogindlæg.
Emnet vi arbejder med er nyhedsjournalistik, og modulet var det afsluttende, som samtidig skulle lægge op til refleksion omkring spørgsmålet: ”Hvad er god nyhedsjournalistik?”. Til det havde eleverne læst en række konkrete udsagn, som opstillede forskellige kriterier for, hvad der er god nyhedsjournalistik.
I timen blev de først bedt om individuelt at brainstorme omkring spørgsmålet ”Hvad er god nyhedsjournalistik for mig?”. Derefter skulle de i deres grupper diskutere samme spørgsmål med udgangspunkt i deres individuelle noter. Hver gruppe blev bedt om at lave en podcast på max 4 minutter med Soundcloud af deres diskussion og dele linket på vores LMS’system Fronter.
Tilbage i klassen skulle eleverne nu individuelt arbejde med hvert deres blogindlæg. De skulle først høre mindst én af de andre gruppers diskussioner, notere vigtige pointer ned, og derefter gå i gang med at formulere et emne for deres blogindlæg.
Pointen med øvelsen her er, at eleverne for det første får mulighed for først at overveje egne standpunkter i forhold til emnet. Derefter får de en sikkerhed ved at skulle diskutere emnet i en gruppe, så de ved de ikke står helt alene med synspunktet, når det skal ud på bloggen. Den sikkerhed underbygges af, at de faktisk også får mulighed for at høre de andre gruppers indlæg, og derigennem kan få gode idéer til deres blogindlæg.
Blogging er i sig selv med til at øve eleverne i at reflektere over problemstillinger. Men øvelsen der går forud, er i lige så høj grad med til at understøtte denne proces ved at udvikle deres overvejelser gennem dialog med en gruppe, som de føler sig godt tilpas i.