Siden 2008 har danskfaget på STX kørt et digitalt forsøg til skriftlig eksamen, hvor eleverne dels har adgang til internettet under eksamen og dels får præsenteret digitalt materiale i de stillede opgaver. Genrerne indenfor forsøget er de samme tre som til den ordinære skriftlige eksamen, bortset fra den lille ændring, at ”den litterære artikel” er omdøbt til ”den analyserende artikel” af den simple årsag, at eleverne her kan møde andet end litterært materiale.

Internet til eksamen

Når eleverne har adgang til internettet under eksamen er det klart, at der skal stilles konkrete krav om at inddrage det i opgaverne. Derfor stilles der i opgaveformuleringerne krav om, at der i nogle tilfælde skal suppleres med materiale fundet på internettet. Det kan være som en del af en diskussion, hvor eleverne skal finde andre synspunkter på internettet, end dem der præsenteres i materialet som eleverne får udleveret.

Men hvilke krav stiller det til eleverne, når de skal ud på internettet og orientere sig for at finde andre synspunkter at diskutere? For de fleste elever er Google deres bedste ven. Det er dog vigtigt, at eleverne kender muligheder og begrænsninger i at søge efter synspunkter der. Det handler om at gøre eleverne vant til at anvende Google i faglige sammenhænge. Jeg tror ikke meget på kildeopgaver, hvor eleverne får præsenteret en række links, som de skal afprøve og forholde sig til. Bevares, det er da en udmærket øvelse, men bevidstheden opstår først, når eleverne bliver sat i skribentens sted. (Se bl.a. Dohn og Johnsen ”E-læring på web 2.0”) Der er derfor forskellige muligheder for at træne elevernes bevidsthed om at finde synspunkter og andet materiale på internettet:

1. Google med eleverne: gør det til en vane at slå tvivlsspørgsmål, som opstår i løbet af timen op med det samme. Enten fælles på smartboardet eller lad eleverne gøre det, og se deres resultater. Forklar, hvorfor du vælger ét link frem for et andet. Det giver eleverne en idé om, hvad de selv skal kigge efter.
2. Lad eleverne finde andre synspunkter på et emne, som I er i gang med at diskutere i timen. Det træner dem i at finde andre synspunkter. Lad fx den ene halvdel af klassen lede på Google, og den anden på Infomedia.
3. Skriv, skriv, skriv… Den bedste træning er at lade eleverne selv skrive synspunkter på internettet. Det kan i første omgang være en fælles blog for klassen. Men endnu bedre er det at lade dem skrive på andre debatsider fx som en aflevering. På den måde opdager de både hvor synspunkter findes, og samtidig lærer de at forholde sig kritisk til andres på internettet. Find i øvrigt flere idéer til denne del i udgivelsen ”Skrivning i dansk” af Strøm og Weile.
4. Lad de skriftlige afleveringer lægge op til, at eleverne enten skal eller kan finde mere materiale på internettet, som de kan inddrage. Det kan fx være ved at lade afleveringerne styre af det forløb I er i gang med. Mange emner lægger op til at blive diskuteret. Særligt de sproglige emner fx unges sprog, dialekt m.m. er det nemt at finde synspunkter på.

Generelt bør det også bemærkes, at eleverne langt hen ad vejen er dygtige til at finde relevant materiale på internettet. Også selvom de bruger Google, som den primære søgemaskine. Nogle lærere ville uden tvivl foretrække, at eleverne brugte Infomedia. Men min erfaring er, at det kun er de mest ressourcestærke, der i en presset eksamenssituation har overskuddet til det. For det første er Infomedia ikke særlig logisk opbygget. Alene det at få indsnævret (fx hvilke medier man vil søge i) og samtidig udvidet (fx dato) søgemulighederne kan virke unødigt kompliceret. Det er derfor vigtigt, at eleverne ved, at begge dele eksisterer. Til langt de fleste opgaver kan eleverne finde ganske udmærket materiale ved at søge på Google.

Digitalt materiale

Adgangen til internettet har ikke vist sig at være den helt store udfordring for eleverne. Det har det digitale materiale heller ikke, men det er det måske for læreren.

For hvad skal eleverne egentlig kunne, når de pludselig bliver stillet overfor at lytte til et radioklip af en debat fremfor at skulle læse det? Bliver de ikke stillet dårligere end eleverne til den ordinære prøve?

Først og fremmest er det vigtigt at pege på, at det digitale materiale hænger uløseligt sammen med et moderne danskfag. Hvis danskfaget skal afspejle vores samfund, er det strengt taget umuligt at komme udenom tv-og radiodebat, kampagnefilm, dokumentarer osv. At det så samtidig i høj grad opleves som mere vedkommende for eleverne, er kun en fordel. Det betyder dog ikke, at eleverne ikke længere skal præsenteres for artikler fra Information og Weekendavisen til en skriftlig eksamen. Men vi må erkende, at ønsker vi et tidssvarende danskfag, så hører de digitale medier med i puljen. Samtidig er det tydeligt, at de digitale medier taler til andre, og måske flere, end de skriftlige gør. Derfor er det vigtigt, at faget favner begge dele.

Men hvilken betydning har det for ens undervisning, når eleverne til den skriftlige eksamen kan møde en kampagnefilm som den herunder?

1. Det vigtigste er, at de digitale medier inddrages lige så naturligt som de skriftlige. Når vi arbejder med nyheder, er det fx både TV-avisen og Jyllandsposten. Det samme gælder, når fx et emne om unges sprog tages op til debat. Find en radioudsendelse, som eleverne skal lytte til derhjemme. DR.dk er en guldgrube her. Eller lad eleverne finde en radio- eller tv-udsendelse, som de synes det kunne være spændende at arbejde med.
2. Eleverne er ofte langt mere trænede i at se og lytte end i at læse. De er som regel ret gode til fx at aflæse kropssprog m.m., men mangler begreber til at analysere det. Helt simple retoriske begreber bør anvendes, da de nemt kan overføres mellem skrift- og billedmedie. Lad dem fx optage en debat i deres gruppe via Soundcloud. Herefter kan de skrive en redegørelse for diskussionen i en anden gruppe og til slut skrive et indlæg på bloggen, hvor de diskuterer synspunkterne.
3. Lær dem at bruge et begrebsapparat, også når de ser levende billeder! Eleverne har ofte en idé om, at de levende billeder lettere lade sig forklare, og derfor ikke skal bearbejdes lige så dybdegående som de skriftlige. Det kan fint lade sig gøre at arbejde i dybden med levende billeder uden at indføre et helt nyt begrebsapparat. Komposition, fortæller, miljøkarakteristik m.v. passer præcis lige så godt på en dokumentar som på en novelle. Se bl.a. fagkonsulentens eksempler her. Det gælder om at få afmytologiseret det at arbejde med levende billeder for eleverne (men måske mest for læreren!), så de føler sig trygge.

Et tidssvarende danskfag kræver, at vi inddrager de digitale medier og internettet i den daglige undervisning lige så naturligt, som vi har været vant til at arbejde med novellen, digtet og romanen. Ellers bliver det svært at fastholde faget som en platform for den almene dannelse.