Siden 2008 har danskfaget på STX kørt et digitalt forsøg til skriftlig eksamen, hvor eleverne dels har adgang til internettet under eksamen og dels får præsenteret digitalt materiale i de stillede opgaver. Genrerne indenfor forsøget er de samme tre som til den ordinære skriftlige eksamen, bortset fra den lille ændring, at ”den litterære artikel” er omdøbt til ”den analyserende artikel” af den simple årsag, at eleverne her kan møde andet end litterært materiale.
Når eleverne har adgang til internettet under eksamen er det klart, at der skal stilles konkrete krav om at inddrage det i opgaverne. Derfor stilles der i opgaveformuleringerne krav om, at der i nogle tilfælde skal suppleres med materiale fundet på internettet. Det kan være som en del af en diskussion, hvor eleverne skal finde andre synspunkter på internettet, end dem der præsenteres i materialet som eleverne får udleveret.
Men hvilke krav stiller det til eleverne, når de skal ud på internettet og orientere sig for at finde andre synspunkter at diskutere? For de fleste elever er Google deres bedste ven. Det er dog vigtigt, at eleverne kender muligheder og begrænsninger i at søge efter synspunkter der. Det handler om at gøre eleverne vant til at anvende Google i faglige sammenhænge. Jeg tror ikke meget på kildeopgaver, hvor eleverne får præsenteret en række links, som de skal afprøve og forholde sig til. Bevares, det er da en udmærket øvelse, men bevidstheden opstår først, når eleverne bliver sat i skribentens sted. (Se bl.a. Dohn og Johnsen ”E-læring på web 2.0”) Der er derfor forskellige muligheder for at træne elevernes bevidsthed om at finde synspunkter og andet materiale på internettet:
Generelt bør det også bemærkes, at eleverne langt hen ad vejen er dygtige til at finde relevant materiale på internettet. Også selvom de bruger Google, som den primære søgemaskine. Nogle lærere ville uden tvivl foretrække, at eleverne brugte Infomedia. Men min erfaring er, at det kun er de mest ressourcestærke, der i en presset eksamenssituation har overskuddet til det. For det første er Infomedia ikke særlig logisk opbygget. Alene det at få indsnævret (fx hvilke medier man vil søge i) og samtidig udvidet (fx dato) søgemulighederne kan virke unødigt kompliceret. Det er derfor vigtigt, at eleverne ved, at begge dele eksisterer. Til langt de fleste opgaver kan eleverne finde ganske udmærket materiale ved at søge på Google.
Adgangen til internettet har ikke vist sig at være den helt store udfordring for eleverne. Det har det digitale materiale heller ikke, men det er det måske for læreren.
For hvad skal eleverne egentlig kunne, når de pludselig bliver stillet overfor at lytte til et radioklip af en debat fremfor at skulle læse det? Bliver de ikke stillet dårligere end eleverne til den ordinære prøve?
Først og fremmest er det vigtigt at pege på, at det digitale materiale hænger uløseligt sammen med et moderne danskfag. Hvis danskfaget skal afspejle vores samfund, er det strengt taget umuligt at komme udenom tv-og radiodebat, kampagnefilm, dokumentarer osv. At det så samtidig i høj grad opleves som mere vedkommende for eleverne, er kun en fordel. Det betyder dog ikke, at eleverne ikke længere skal præsenteres for artikler fra Information og Weekendavisen til en skriftlig eksamen. Men vi må erkende, at ønsker vi et tidssvarende danskfag, så hører de digitale medier med i puljen. Samtidig er det tydeligt, at de digitale medier taler til andre, og måske flere, end de skriftlige gør. Derfor er det vigtigt, at faget favner begge dele.
Men hvilken betydning har det for ens undervisning, når eleverne til den skriftlige eksamen kan møde en kampagnefilm som den herunder?
Et tidssvarende danskfag kræver, at vi inddrager de digitale medier og internettet i den daglige undervisning lige så naturligt, som vi har været vant til at arbejde med novellen, digtet og romanen. Ellers bliver det svært at fastholde faget som en platform for den almene dannelse.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Discussion
No comments yet.