Anmeldelse: Hjælp jeg er leder! 7 bud på hvordan du mestrer rollen

Ingen er den fødte leder. At være leder skal læres. Selvom meget kan læres gennem praksis, så bliver alle bedre ledere af at få teoretisk indsigt i emnet. Udgangspunktet for udgivelsen af Camilla Raymond og Caroline Nik Marcussen er, at det er muligt at hjælpe nye ledere bedre på vej i deres nye funktion.

Titel: Hjælp jeg er leder! 7 bud på hvordan du mestrer rollen
Forfatter: Camilla Raymond og Caroline Nik Marcussen
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag
Sider: 144

Hjælp, jeg er leder! fungerer som en håndbog for den nye leder. Gennem syv kapitler giver bogen indsigt i en række væsentlige områder inden for ledelsesfeltet. Samtidig lægger den gennem refleksionsspørgsmål op til, at lederen kan udvikle sig undervejs i læsningen.

De første tre kapitler handler om lederrollen og de forventninger, der følger med. Både fra andre og hos lederen selv. Raymond og Marcussens pointe er, at det som ny leder er afgørende at få afklaret, hvilke forventninger lederen har til sig selv, og hvilke forventninger der er fra andre til funktionen som leder i organisationen. Særligt det første er vigtigt, fordi det oftest er lederen selv, der har de største forventninger. Og de kan nemt blive urealistiske. Mange ledere er blevet ledere i en organisation, hvor de selv har været medarbejdere. Når de så får den nye rolle, har de lyst til at ændre alle de ting, som de gennem tiden har set ikke fungerer. Eller som de tænker skal udvikles ellers gøres smartere. Her er det ifølge Raymond og Marcussen vigtigt at tage en dyb indånding og først falde til i den nye rolle. Sætte små ting i gang og fornemme, hvordan der bliver taget i mod. Raymond og Marcussen introducerer bl.a. Kontrolcirklen, der viser, hvad der er inden for lederens handlerum at ændre på. For som leder handler det også om at acceptere nogle rammevilkår, der ikke kan ændres på. Det er vigtige refleksioner, som ikke altid fylder i det daglige arbejde.

Bogen behandler også en række tabuer for ledere. Mange nye ledere oplever en ensomhed, som de ikke havde før. Der er ganske enkelt færre at dele bekymringer og vende beslutninger med. Det bliver endnu tydeligere, hvis lederen har fået den nye funktion på sin nuværende arbejdsplads. Når du ikke længere er en del af det fællesskab, som du tidligere var tæt med, bliver det meget tydeligt, at du har fået en ny funktion. Raymond og Marcussen kommer ikke med færdige løsninger, men det er naturligvis muligt at finde nye fællesskaber. Det gælder både med andre ledere i organisationen og i eksterne lederfællesskaber. Under alle omstændigheder hjælper det at få sat ord på mange af de ting, som du sjældent får at vide, inden du søger et lederjob. Det samme gælder kapitlet om tabuet det grænseløse arbejde og stress. Det er en udfordring, som alle ledere løbende skal reflektere over og forholde sig til. Her giver bogen igen gode spørgsmål til refleksion, som lederen kan tage med i sin nye funktion.

To af de stærkeste kapitler i bogen er om fejl og mod. Ingen ønsker at begå fejl, men de er uundgåelige. Som leder bliver det pludselig helt afgørende, hvordan du reagerer på andres fejl og ikke kun dine egne. Raymond og Marcussen peger på tre vigtige ting, når vi skal skabe en kultur, hvor vi lærer af vores fejl: Sæt scenen (tal om forventninger til fejl, hvordan vi reagerer på fejl), inviter til deltagelse (tal om de fejl, der bliver begået, og hvordan vi positivt kan lære af dem, så noget lignende ikke sker igen) og responder produktivt (forhold dig lyttende, nysgerrigt og anerkendende). Lederen har en helt afgørende rolle i at opdyrke den psykologiske tryghed i et arbejdsfællesskab, og derfor er det så vigtigt, hvordan lederen reagerer på fejl. Igen indeholder bogen en række gode idéer til, hvordan du som leder kan reflektere over, hvordan du selv reagerer på fejl. Der er her en tæt sammenhæng til det at dyrke mod i organisationen og dig selv som leder. Raymond og Marcussen skriver om det at udleve sine værdier, så lederen står ved kernen i sig selv.

Udgivelsen er overordnet set en glimrende indføring i ledelsesfunktionens udfordringer men også det sjove og spændende. Refleksionsspørgsmålene undervejs giver mulighed for at få vendt teorien, der præsenteres. På den måde er det oplagt at bruge Hjælp jeg er leder! som en håndbog for nye ledere, og denkunne være en fin velkomstgave. For den erfarne leder er der dog lidt mindre at hente. De fleste af pointerne er beskrevet før, eller lederen kan nikke genkendende til dem og får måske ikke så meget nyt med. For nye ledere er Hjælp, jeg er leder! dog et glimrende sted at starte.

Læs også min anmeldelse på pædagogen.dk her.

Udgivet i Anmeldelse | Tagget , | Skriv en kommentar

Anmeldelse: Ny Faglig Ledelse

Faglig ledelse er på ingen måde et nyt begreb. Men ifølge Henrik Randerer og Elvi Weinreich (red.) har det i en længere periode været under forandring. Det gælder også i den offentlige sektor, hvor faglig ledelse har stor betydning særligt inden for social-, sundheds- og undervisningsområdet. Det belyser de sammen med en række forfattere i denne udgivelse, som består af 11 artikler, der dykker ned i forskellige dele af begrebet med en hel række relevante cases.

Titel: Ny Faglig Ledelse
Forfatter: Henrik Rander og Elvi Weinreich
Forlag: Samfundslitteratur
Sider: 263

Udgivelsens 11 artikler spænder vidt. Nogle af dem handler om helt konkrete områder fx skolen, hjemmeplejen eller børne- ungeområdet. Mens andre fokuserer på dele af begrebet fx diskursive fortællinger, ledelse med data eller skolelederens opgaver. Det er både en klar styrke, fordi det giver et fremragende overblik på tværs, og giver læseren indsigt i, hvordan de samme dilemmaer og udfordringer går igen. Og hvordan de kan løses. Det er dog også bogens eneste svaghed, fordi det kræver en indsats af læseren at oversætte pointerne fra et område til vedkommendes eget. Det vil jeg komme ind på senere.

Jeg vil i det følgende fremhæve nogle af artiklerne, som jeg mener særligt egner sig til at blive læst uanset ens arbejdsområde (dog primært inden for den offentlige sektor). Der findes selvsagt en række andre relevante artikler, som jeg lige så godt kunne have fremhævet, men pladsen gør, at jeg må prioritere.

En af de mest inspirerende artikler i udgivelsen er Faglig ledelse på flere hænder af Eva Schimmel Raakjær og Signe Smedegaard Skov. Den beskriver overordnet, hvordan faglig ledelse forandres, når ressourcepersoner inddrages i de fagprofessionelles udvikling. Det konkrete eksempel er skolens inddragelse af vejledere og pædagogiske læringscentre. Det fører til spørgsmålet om, hvordan faglig ledelse kan sætte rammer og skabe mulighedsbetingelser i det arbejde. Selvom artiklen tager fat i en meget konkret case, så mener jeg, at Raakjær og Skovs artikel favner langt bredere. De kalder det for ledelse af første og anden orden. Første orden er vejlederens konkrete opgave med at vejlede kollegerne fx som læsevejleder eller it-vejleder. Anden orden er lederens fortsatte ledelsesopgave på trods af uddelegeringen af en opgave til en vejleder eller ressourceperson. Det handler for lederen bl.a. om at skabe en vejledningskultur. I faglig ledelse af første orden peger Raakjær og Skov på tre vigtige grundkvaliteter: tæt på (dvs. at forstå de opgaver, som lærerne står med), viden/ikke-viden (dvs. kende egne styrker og begrænsninger) og kollaboration (dvs. at vejledning i udpræget grad handler om samarbejde). Lederens opgave bliver at udvikle en organisationskultur, der understøtter de tre grundkvaliteter. Det kan lederen gøre ved at fokusere på tre konkrete opgaver, som lægger sig til de tre grundkvaliteter: åbne døre (dvs. nysgerrighed over for praksis), transparens (dvs. åbenhed og gennemsigtighed) og tålmod (dvs. samarbejde og forandring tager tid). Den vigtigste pointe i artiklen er, at når ledelsen uddelegerer arbejdsopgaver, så kan det se ud som om, at en faglig ledelsesopgave flytter hænder fx til en vejleder. Men det er langt fra tilfældet. Det er i virkeligheden opgaven, der ændrer karakter. Det stiller andre, men ikke færre krav til faglig ledelse, fordi det er afgørende for organisationen, at der oparbejdes en kultur, der kan rumme de forandringer, som den nye praksis fører med sig.

Hvor den foregående artikel i høj grad omhandler ledelsens rolle i udviklingen af en organisationskultur, så skriver No Emil Kampmann og Eva Schimmel Raakjær i artiklen Faglig ledelse og refleksion om udvikling af den pædagogiske praksis. Artiklen undersøger, hvordan en faglig refleksionsmodel kan inspirere til faglig ledelse ved at skabe systematik og kreativitet. Selvom artiklen tager udgangspunkt i dagtilbudsområdet, så kan modellen nemt overføres til andre områder. For Kampmann og Raakjær handler faglig ledelse bl.a. om at genvinde faglig autonomi og autoritet, fordi det er en måde at arbejde metodisk velbegrundet med at udvikle fagligheden. Medarbejdernes faglige udvikling skal kobles tæt til løsningen af kerneopgaven, og det kan bl.a. gøres ved at udvikle den pædagogiske praksis gennem faglig refleksion.

Kampmann og Raakjærs model indeholder fire forskellige tilgange til at iværksætte faglige refleksive dialoger: udfordre selvforståelse, teste antagelser, undersøge dilemmaer og udvikle selvindsigt. Hver tilgang har sine styrker og svagheder. De rummer også forskellige muligheder i forhold til at kvalificere og udvikle den pædagogiske praksis, og har et forskelligt grundlag. Fx testes antagelser databaseret og med et planlagt fokus, mens dilemmaer har et åbent fokus som er erfaringsbaseret. Ifølge Kampmann og Raakjær er den faglige refleksion selvfølgelige ikke løst ved at introducere en model. Det kræver også, at ledelsen overvejer, hvordan det kan understøttes i organisationen. Det kræver bl.a. en organisering af opgaven, som lederen må overveje omfanget af. Lederen kan fx spørge sig selv, hvordan de nødvendige ressourcer afsættes, hvordan observationer kan gøres i en travl dagligdag, og hvordan der skabes rammer om dialogen i fx et team. På den måde giver Kampmann og Raakjær et godt indblik i, hvordan faglig ledelse i høj grad handler om, hvordan ledelsen kan understøtte udviklingen af den pædagogiske praksis.

Som jeg var inde på indledningsvist, så kunne en række andre artikler fremhæves. Henrik Stockfleth Olsens fine artikel om Faglig ledelse med data giver et glimrende indblik i forskellige typer data, og hvordan faglig ledelse kan og skal benytte sig af forskellige former for data bl.a. ved at introducere følgeslutningsstigen. Risikoen som leder er for hurtigt at drage konklusioner på baggrund af data uden at have overvejet baggrunden for dem og hvilken handling, der kan udledes. I Ledelse i tværprofessionelt samarbejde undersøger Rikke Horup Sørensen udfordringerne som leder ved at arbejde med tværorganisatorisk samarbejde. Det indebærer bl.a. stor forståelse for fagprofessionelle identiteter og den faglige leder som brobygger.

Uanset hvor du er leder, kommer du til at beskæftige dig med faglig ledelse. Det er afgørende at være bevidst om, hvordan faglig ledelse kan være med til at understøtte faglig udvikling, kvalitet og dialog. Pointen med Ny faglig ledelse er, at der er mange begreber og indgange, der går på tværs af den offentlige sektor. Udgivelsen giver et fremragende indblik i området og viser, hvordan teorierne kan overføres til andre dele af sektoren. Selvom der stadig er et oversættelsesarbejde, der skal gøres af læseren. Måske er der nogle, der i stedet vil lede efter en udgivelse, der rammer lige ned i det område, som vedkommende sidder med. Det vil dog være en skam, hvis det skulle få vedkommende til at gå forbi Ny faglig ledelse. For den er svær at komme udenom.

Læs også anmeldelsen her.

Udgivet i Anmeldelse | Tagget , | Skriv en kommentar

Anmeldelse: Ledelse af ledere

Den fremragende udgivelse handler om, hvad det er vigtigt at være opmærksom på, når man går fra at være leder af medarbejdere til at være leder af ledere. Et af de vigtigste budskaber er: Lær at blande dig udenom.

Titel: Ledelse af ledere – Kunsten at finde og træde nye stier
Forfatter: Lene Flensborg og Mette Lohse
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag
Sider:151

Langt de fleste ledere af ledere har tidligere haft ansvar for en medarbejdergruppe (som ikke var ledere). Og før det formentlig siddet med opgaver, der har været mere fagligt orienterede eller tættere på kunden eller borgeren. Flensborg og Lohse henviser tidligt i bogen til ledelsesteoretikerne Charan, Drotter og Noel, der taler om transitioner (overgange) fra de forskellige niveauer. For hver ny position skal lederen indtage en ny rolle og derfor både lære sig nye ting og aflære andre. Særligt det sidste er ofte det sværeste. Både fordi vaner er svære at komme af med, og fordi ens interessefelt måske oprindeligt har været et andet sted og nu skal korrigeres. Der er stor forskel fra at være helt nede i den enkelte sag til pludselig i stedet at skulle fokusere på et mere strategisk sigte og lære at give ansvaret fra sig.

Bogen består af en række kapitler, der har forskellige temaer inden for ledelse af ledere. Det første handler om transition mellem niveauerne, mens andre fokuserer på fortsat udvikling som leder, lederen som coach eller ledelse af et lederteam. Der er en god progression i bogen, som gør den velegnet at læse fra start til slut, men de enkelte kapitler kan også sagtens bruges hver for sig.

Flensborg og Lohses pointe er, at transitionen for den enkelte leder betyder ændringer på helt grundlæggende områder. Det handler både om nye arbejdsopgaver og om en ny rolle for lederen, der nu har ansvar for en ledergruppe. De peger på en række forskelle mellem de to positioner. Det er fx helt afgørende, at lederen sætter mere tid af til at kunne sparre med ledergruppen. Lederen er nødt til at være tilgængelig, så ledergruppen og den enkelte leder løbende kan få retning fra det mere strategiske niveau, som lederen til gengæld er nødt til at fordybe sig yderligere i. Også ved at hente inspiration ude fra fx via konferencer og andre samarbejdspartnere. Flensborg og Lohse peger på, at det i høj grad ændrer de arbejdsopgaver, som lederen sidder med. Sagsbehandling fylder nærmest ingenting, og det er lederne under, som er tæt på medarbejderne, der som nærmeste leder som udgangspunkt skal håndtere medarbejderproblemer. Lederen skal også vænne sig til ikke længere at være den fagligt skarpeste på et enkelte område, men i stedet have et større overblik og det lange lys på. Det skaber en langt højere grad af uforudsigelighed i arbejdet, end lederen er vant til. Det er samtidig afgørende, at lederen vænner sig til at kunne træffe beslutninger på baggrund af andres vurderinger, da det er umuligt at være tilstrækkeligt inde i alle sager.

Som det fremgår af ovenstående, så er transitionen ifølge Flensborg og Lohse kompleks. Det belyser bogen løbende ved bl.a. at lade nuværende ledere tale gennem en række interviews. Det giver læseren et godt indblik i de mange udfordringer, andre ledere står med, og viser samtidig, at der altid er mange forskellige løsninger på en udfordring. Samtidig er der en række cases, som bliver beskrevet, hvor det er muligt at komme dybere ind i konkrete problemstillinger. Det løfter igen de teoretiske drøftelser ind i en konkret praksis, som det er nemt at forholde sig til.

De enkelte kapitler giver et teoretisk grundlag for at arbejde med emnet, men samtidig er der tilknyttet en række konkrete opgaver, som kan anvendes enten til at udvikle eget lederskab eller fx et lederteam. Det gør den anvendelig i konkret ledelsesudvikling. Samtidig er der til sidst et kort kapitel om, hvordan en organisation kan arbejde med ledelsesudvikling. Det kunne jeg have ønsket mig mere uddybet, men på den anden side ligger det uden for bogens rammer.

Ledelse af ledere er en af de mest anvendelige ledelsesbøger, jeg har haft i hænderne, og samtidig belyser den et emne, der ikke får meget fokus i den gængse ledelseslitteratur. Jeg kan derfor kun anbefale at få den anskaffet og anvendt i arbejdet med at udvikle ledelsesgrundlaget i organisationen.

Du kan også læse min anmeldelse her.

Udgivet i Anmeldelse | Tagget , | Skriv en kommentar

Foredrag om undergange og klimakriser

Jeg har holdt foredrag om forestillinger om undergange i litteratur og medier. Foredraget var bl.a. på baggrund af bogen Undergange – Apokalypser i litteratur og medier, som jeg har udgivet sammen med Mia Bang Nedergaard på Dansklærerforeningens Forlag.

Foredraget handlede om, hvordan undergange er blevet fortalt i litteraturen gennem hundredvis af år, og hvordan vi kan bruge de forestillinger til at blive klogere på de kriser, vi befinder os i. Måske det kan hjælpe os til at forstå, hvorfor vi frygter undergangene, og hvorfor vi bliver så påvirket af fx klimakrisen.

Foredraget er oplagt til biblioteker, skoler og mange andre steder. Du kan også booke et foredrag ved at gå ind på siden her.

Undergange. Apokalypser i litteratur og medier (bog, hæftet, dansk) af Sune  Weile og Mia Bang Nedergaard
Udgivet i Dansk, Foredrag, Kultur | Tagget , , | Skriv en kommentar

Digital dannelse som skolestrategi

Jeg har skrevet en artikel om digital dannelse som skolestrategi i tidsskriftet “Ledelse i Morgen” nummer 6, marts 2018, der har det overordnede tema “Ledelse og dannelse”. Her kan du læse et kort uddrag:

Man kan ikke åbne de sociale medier uden at læse om nye behov for digitale kompetencer hos eleverne. Så skal de lære at kode, tænke komputationelt, kende de juridiske regler for deling af billeder, gennemskue fake news osv. Men hvilke kompetencer skal man som ledelse fokusere på? Formålet med denne artikel er at give et forsigtigt bud på, hvordan man som uddannelsesinstitution kan arbejde med at udvikle relevante strategier på det digitale område, så elevernes digitale dannelse bliver en central del af fremtidens skolestrategi.

Det er ikke nyt, at tendenser i samfundet er med til at stille nye krav til uddannelsesinstitutionerne. Sådan har det altid været. Men det er formentlig nyt, at det sker med en sådan hastighed. Men ligesom uddannelsesinstitutionerne inden for andre områder ikke kan ændre retning hvert eneste år, kan vi heller ikke gøre det med elevernes digitale kompetencer. Spørgsmålet er, hvilke kompetencer man som ledelse skal fokusere på, når nu forandringerne sker med en sådan hastighed. Fremfor at løbe efter samfundsudviklingen taler meget for, at vi i stedet fokuserer på at give eleverne et grundlæggende kendskab til og handlemuligheder inden for det digitale felt, så de kan agere i det, uanset hvilke udfordringer de kommer til at stå med næste år. Eller om fem år. Derfor skal uddannelsesinstitutionerne give eleverne en grundlæggende digital dannelse, som er tæt knyttet til den almendannelse, vi i forvejen har fokus på.

Med udgangspunkt i blandt andet Steen Becks model for arbejdet med elevernes almene dannelse i undervisningen, giver artiklen et bud på, hvordan man som skole kan arbejde med at integrere det faglige arbejde i fagene med udviklingen af elevernes digitale dannelse. Artiklen er en betalingsartikel, som du kan få adgang til ved at købe tidsskriftet her.

Hvis du er interesseret i at få konkrete idéer til, hvordan I kan arbejde med digital dannelse på jeres egen skole, er du velkommen til at kontakte mig for fx oplæg.

Udgivet i Digital dannelse, Skoleudvikling | Tagget , , | Skriv en kommentar

Ny blog – ny adresse

Velkommen til den nye adresse. Jeg har valgt at flytte bloggen over på et nyt site. Men indholdet er det samme 🙂

God fornøjelse!

Udgivet i Uden for tema | Skriv en kommentar

Noget om helte

I de seneste par uger har jeg haft et forløb i min 2.g om helte og antihelte i litteraturen. Baggrunden for forløbet er primært Skrivecup-konkurrencen, hvor eleverne skal remediere en litterær tekst. Samtidig var det en mulighed for at arbejde litteraturhistorisk med et tema, og samtidig diskutere noget samfundsmæssigt relevant fx om vi har brug for helte, og hvad begrebet dækker over i en mediehverdag, hvor det af og til virker som om, der er gået inflation i begrebet jf. artiklen Vi er ALLE helte.

Forløb

På grund af remedieringsvinklen var forløbet samtidig en indgangsvinkel til at arbejde med kreativ skrivning i danskfaget. Elevernes skrivekompetencer udvikles på mange forskellige måder, og forløbet her var en oplagt mulighed for at udvikle elevernes sproglige kreativitet gennem forskellige øvelser.

I forløbet arbejdede vi med følgende tekster:

Forløbet tog udgangspunkt i elevernes egen forståelse af hvad en helt er. Det blev senere uddybet med anmeldelsen, som gav et analytisk begreb at arbejde med. Forløbet blev afsluttet med de litterære tekster.

Innovationsprocesser

Ebbe Skammelsøn havde vi i forvejen arbejdet med i 1.g, så formålet med denne tekst var at arbejde med remediering. Vi tog udgangspunkt i Kompas-modellen, som giver mange gode idéer til innovationsprocesser. Problemstillingen lød på: hvordan kan vi remediere Ebbe Skammelsøn, så den bliver relevant for modtageren (som de så skulle definere i grupperne)? Helt konkret brugte vi Open Space-øvelsen til at fokusere på de medier, som man kunne anvende. Derefter Persona-øvelsen til at fokusere på modtagerne. Herefter en kort MockUp-fase og til slut en SumUp. Hele innovationsprocessen tog 3 moduler. Det er i virkeligheden for kort, men fungerede fint i denne sammenhæng. Elevernes løsningsforslag bød bl.a. på et brætspil, en Instagramfortælling, en videodagbog (vlog), en tegneserie m.v. I løbet af processen kom de dybt i teksten, som vi jo havde arbejdet med før, fik tænkt kreativt og innovativt og havde det sjovt!

Kreativ skrivning og remediering

I hver lektion af forløbet var der indlagt korte kreative skriveøvelser inspireret af bl.a. Peter Jensens (Egaa Gymnasium) gode idéer fremlagt på et kursus i efteråret.

Det var øvelser som fx:

  • Skriv en sansende tekst på 3 min. om en citron. Du må ikke bruge ordene gul, sur og frugt. (En sansende tekst er en beskrivelse af frugten ved at forsøge og bruge forskellige sanser: føle, lugte, smage, se og dufte.)

Der var også små remedieringsøvelser som fx:

  • Skriv en ny heltetekst på baggrund af et af de semantiske skemaer, som I udarbejdede til “Noget om helte”.
  • Du skal vælge en genre fx en nyhedsartikel, et kort digt eller noget helt andet. Du skal bruge mindst tre ord fra det semantiske skema. Du har 10 min.

Forløbet gav eleverne mulighed for at arbejde tematisk, kreativt og innovativt.

 

Udgivet i Dansk, Skriftlighed | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Faglig udvikling i praksis

Som en del af mit arbejde som fagkonsulent har jeg afholdt en række konferencer om faggruppeudvikling med fokus på danskfaget på STX og Hf (de såkaldte FIP-kurser). Måske I vil finde det relevant. Læs mere og find PP med mere på kursusbloggen her.

Derudover har jeg holdt et andet oplæg om faggruppeudvikling mere bredt set på baggrund af min og Eva Sjællands masterspeciale. Du kan se slides fra oplægget her.

God fornøjelse!

Udgivet i Faggruppe, Skoleudvikling | Tagget , , | Skriv en kommentar

Kurser om Faglig udvikling I Praksis

Kære blogfølgere

De næste par uger kører et nyt tiltag fra ministeriets side, nemlig kurserne Faglig udvikling I Praksis (FIP). I kan følge med i, hvordan det går på bloggen her.

Ses!

Sune

Udgivet i Uden for tema | Skriv en kommentar

Kreativ vidensanvendelse og innovation i udviklingsprocesser

Long time no see!

Der er gået laaang tid siden mit sidste blogindlæg, men nu er det på tide at bryde stilheden. I mellemtiden er jeg blevet færdig med en masteruddannelse i IKT og læring (MIL).

Projektet handler grundlæggende om, hvordan faggrupper kan samarbejde om faglig udvikling og videndeling i gymnasiet ved at arbejde i innovative og kreative udviklingsprocesser. Det samlede projekt kan læses her og hentes her.

God læselyst!

Skærmbillede 2015-09-03 kl. 22.12.12

Udgivet i MIL, Skoleudvikling | Tagget , , | Skriv en kommentar