Ind I Sproget Ud I verden

Ingen er den fødte leder. At være leder skal læres. Selvom meget kan læres gennem praksis, så bliver alle bedre ledere af at få teoretisk indsigt i emnet. Udgangspunktet for udgivelsen af Camilla Raymond og Caroline Nik Marcussen er, at det er muligt at hjælpe nye ledere bedre på vej i deres nye funktion.

Titel: Hjælp jeg er leder! 7 bud på hvordan du mestrer rollen
Forfatter: Camilla Raymond og Caroline Nik Marcussen
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag
Sider: 144

Hjælp, jeg er leder! fungerer som en håndbog for den nye leder. Gennem syv kapitler giver bogen indsigt i en række væsentlige områder inden for ledelsesfeltet. Samtidig lægger den gennem refleksionsspørgsmål op til, at lederen kan udvikle sig undervejs i læsningen.

De første tre kapitler handler om lederrollen og de forventninger, der følger med. Både fra andre og hos lederen selv. Raymond og Marcussens pointe er, at det som ny leder er afgørende at få afklaret, hvilke forventninger lederen har til sig selv, og hvilke forventninger der er fra andre til funktionen som leder i organisationen. Særligt det første er vigtigt, fordi det oftest er lederen selv, der har de største forventninger. Og de kan nemt blive urealistiske. Mange ledere er blevet ledere i en organisation, hvor de selv har været medarbejdere. Når de så får den nye rolle, har de lyst til at ændre alle de ting, som de gennem tiden har set ikke fungerer. Eller som de tænker skal udvikles ellers gøres smartere. Her er det ifølge Raymond og Marcussen vigtigt at tage en dyb indånding og først falde til i den nye rolle. Sætte små ting i gang og fornemme, hvordan der bliver taget i mod. Raymond og Marcussen introducerer bl.a. Kontrolcirklen, der viser, hvad der er inden for lederens handlerum at ændre på. For som leder handler det også om at acceptere nogle rammevilkår, der ikke kan ændres på. Det er vigtige refleksioner, som ikke altid fylder i det daglige arbejde.

Bogen behandler også en række tabuer for ledere. Mange nye ledere oplever en ensomhed, som de ikke havde før. Der er ganske enkelt færre at dele bekymringer og vende beslutninger med. Det bliver endnu tydeligere, hvis lederen har fået den nye funktion på sin nuværende arbejdsplads. Når du ikke længere er en del af det fællesskab, som du tidligere var tæt med, bliver det meget tydeligt, at du har fået en ny funktion. Raymond og Marcussen kommer ikke med færdige løsninger, men det er naturligvis muligt at finde nye fællesskaber. Det gælder både med andre ledere i organisationen og i eksterne lederfællesskaber. Under alle omstændigheder hjælper det at få sat ord på mange af de ting, som du sjældent får at vide, inden du søger et lederjob. Det samme gælder kapitlet om tabuet det grænseløse arbejde og stress. Det er en udfordring, som alle ledere løbende skal reflektere over og forholde sig til. Her giver bogen igen gode spørgsmål til refleksion, som lederen kan tage med i sin nye funktion.

To af de stærkeste kapitler i bogen er om fejl og mod. Ingen ønsker at begå fejl, men de er uundgåelige. Som leder bliver det pludselig helt afgørende, hvordan du reagerer på andres fejl og ikke kun dine egne. Raymond og Marcussen peger på tre vigtige ting, når vi skal skabe en kultur, hvor vi lærer af vores fejl: Sæt scenen (tal om forventninger til fejl, hvordan vi reagerer på fejl), inviter til deltagelse (tal om de fejl, der bliver begået, og hvordan vi positivt kan lære af dem, så noget lignende ikke sker igen) og responder produktivt (forhold dig lyttende, nysgerrigt og anerkendende). Lederen har en helt afgørende rolle i at opdyrke den psykologiske tryghed i et arbejdsfællesskab, og derfor er det så vigtigt, hvordan lederen reagerer på fejl. Igen indeholder bogen en række gode idéer til, hvordan du som leder kan reflektere over, hvordan du selv reagerer på fejl. Der er her en tæt sammenhæng til det at dyrke mod i organisationen og dig selv som leder. Raymond og Marcussen skriver om det at udleve sine værdier, så lederen står ved kernen i sig selv.

Udgivelsen er overordnet set en glimrende indføring i ledelsesfunktionens udfordringer men også det sjove og spændende. Refleksionsspørgsmålene undervejs giver mulighed for at få vendt teorien, der præsenteres. På den måde er det oplagt at bruge Hjælp jeg er leder! som en håndbog for nye ledere, og denkunne være en fin velkomstgave. For den erfarne leder er der dog lidt mindre at hente. De fleste af pointerne er beskrevet før, eller lederen kan nikke genkendende til dem og får måske ikke så meget nyt med. For nye ledere er Hjælp, jeg er leder! dog et glimrende sted at starte.

Læs også min anmeldelse på pædagogen.dk her.

Faglig ledelse er på ingen måde et nyt begreb. Men ifølge Henrik Randerer og Elvi Weinreich (red.) har det i en længere periode været under forandring. Det gælder også i den offentlige sektor, hvor faglig ledelse har stor betydning særligt inden for social-, sundheds- og undervisningsområdet. Det belyser de sammen med en række forfattere i denne udgivelse, som består af 11 artikler, der dykker ned i forskellige dele af begrebet med en hel række relevante cases.

Titel: Ny Faglig Ledelse
Forfatter: Henrik Rander og Elvi Weinreich
Forlag: Samfundslitteratur
Sider: 263

Udgivelsens 11 artikler spænder vidt. Nogle af dem handler om helt konkrete områder fx skolen, hjemmeplejen eller børne- ungeområdet. Mens andre fokuserer på dele af begrebet fx diskursive fortællinger, ledelse med data eller skolelederens opgaver. Det er både en klar styrke, fordi det giver et fremragende overblik på tværs, og giver læseren indsigt i, hvordan de samme dilemmaer og udfordringer går igen. Og hvordan de kan løses. Det er dog også bogens eneste svaghed, fordi det kræver en indsats af læseren at oversætte pointerne fra et område til vedkommendes eget. Det vil jeg komme ind på senere.

Jeg vil i det følgende fremhæve nogle af artiklerne, som jeg mener særligt egner sig til at blive læst uanset ens arbejdsområde (dog primært inden for den offentlige sektor). Der findes selvsagt en række andre relevante artikler, som jeg lige så godt kunne have fremhævet, men pladsen gør, at jeg må prioritere.

En af de mest inspirerende artikler i udgivelsen er Faglig ledelse på flere hænder af Eva Schimmel Raakjær og Signe Smedegaard Skov. Den beskriver overordnet, hvordan faglig ledelse forandres, når ressourcepersoner inddrages i de fagprofessionelles udvikling. Det konkrete eksempel er skolens inddragelse af vejledere og pædagogiske læringscentre. Det fører til spørgsmålet om, hvordan faglig ledelse kan sætte rammer og skabe mulighedsbetingelser i det arbejde. Selvom artiklen tager fat i en meget konkret case, så mener jeg, at Raakjær og Skovs artikel favner langt bredere. De kalder det for ledelse af første og anden orden. Første orden er vejlederens konkrete opgave med at vejlede kollegerne fx som læsevejleder eller it-vejleder. Anden orden er lederens fortsatte ledelsesopgave på trods af uddelegeringen af en opgave til en vejleder eller ressourceperson. Det handler for lederen bl.a. om at skabe en vejledningskultur. I faglig ledelse af første orden peger Raakjær og Skov på tre vigtige grundkvaliteter: tæt på (dvs. at forstå de opgaver, som lærerne står med), viden/ikke-viden (dvs. kende egne styrker og begrænsninger) og kollaboration (dvs. at vejledning i udpræget grad handler om samarbejde). Lederens opgave bliver at udvikle en organisationskultur, der understøtter de tre grundkvaliteter. Det kan lederen gøre ved at fokusere på tre konkrete opgaver, som lægger sig til de tre grundkvaliteter: åbne døre (dvs. nysgerrighed over for praksis), transparens (dvs. åbenhed og gennemsigtighed) og tålmod (dvs. samarbejde og forandring tager tid). Den vigtigste pointe i artiklen er, at når ledelsen uddelegerer arbejdsopgaver, så kan det se ud som om, at en faglig ledelsesopgave flytter hænder fx til en vejleder. Men det er langt fra tilfældet. Det er i virkeligheden opgaven, der ændrer karakter. Det stiller andre, men ikke færre krav til faglig ledelse, fordi det er afgørende for organisationen, at der oparbejdes en kultur, der kan rumme de forandringer, som den nye praksis fører med sig.

Hvor den foregående artikel i høj grad omhandler ledelsens rolle i udviklingen af en organisationskultur, så skriver No Emil Kampmann og Eva Schimmel Raakjær i artiklen Faglig ledelse og refleksion om udvikling af den pædagogiske praksis. Artiklen undersøger, hvordan en faglig refleksionsmodel kan inspirere til faglig ledelse ved at skabe systematik og kreativitet. Selvom artiklen tager udgangspunkt i dagtilbudsområdet, så kan modellen nemt overføres til andre områder. For Kampmann og Raakjær handler faglig ledelse bl.a. om at genvinde faglig autonomi og autoritet, fordi det er en måde at arbejde metodisk velbegrundet med at udvikle fagligheden. Medarbejdernes faglige udvikling skal kobles tæt til løsningen af kerneopgaven, og det kan bl.a. gøres ved at udvikle den pædagogiske praksis gennem faglig refleksion.

Kampmann og Raakjærs model indeholder fire forskellige tilgange til at iværksætte faglige refleksive dialoger: udfordre selvforståelse, teste antagelser, undersøge dilemmaer og udvikle selvindsigt. Hver tilgang har sine styrker og svagheder. De rummer også forskellige muligheder i forhold til at kvalificere og udvikle den pædagogiske praksis, og har et forskelligt grundlag. Fx testes antagelser databaseret og med et planlagt fokus, mens dilemmaer har et åbent fokus som er erfaringsbaseret. Ifølge Kampmann og Raakjær er den faglige refleksion selvfølgelige ikke løst ved at introducere en model. Det kræver også, at ledelsen overvejer, hvordan det kan understøttes i organisationen. Det kræver bl.a. en organisering af opgaven, som lederen må overveje omfanget af. Lederen kan fx spørge sig selv, hvordan de nødvendige ressourcer afsættes, hvordan observationer kan gøres i en travl dagligdag, og hvordan der skabes rammer om dialogen i fx et team. På den måde giver Kampmann og Raakjær et godt indblik i, hvordan faglig ledelse i høj grad handler om, hvordan ledelsen kan understøtte udviklingen af den pædagogiske praksis.

Som jeg var inde på indledningsvist, så kunne en række andre artikler fremhæves. Henrik Stockfleth Olsens fine artikel om Faglig ledelse med data giver et glimrende indblik i forskellige typer data, og hvordan faglig ledelse kan og skal benytte sig af forskellige former for data bl.a. ved at introducere følgeslutningsstigen. Risikoen som leder er for hurtigt at drage konklusioner på baggrund af data uden at have overvejet baggrunden for dem og hvilken handling, der kan udledes. I Ledelse i tværprofessionelt samarbejde undersøger Rikke Horup Sørensen udfordringerne som leder ved at arbejde med tværorganisatorisk samarbejde. Det indebærer bl.a. stor forståelse for fagprofessionelle identiteter og den faglige leder som brobygger.

Uanset hvor du er leder, kommer du til at beskæftige dig med faglig ledelse. Det er afgørende at være bevidst om, hvordan faglig ledelse kan være med til at understøtte faglig udvikling, kvalitet og dialog. Pointen med Ny faglig ledelse er, at der er mange begreber og indgange, der går på tværs af den offentlige sektor. Udgivelsen giver et fremragende indblik i området og viser, hvordan teorierne kan overføres til andre dele af sektoren. Selvom der stadig er et oversættelsesarbejde, der skal gøres af læseren. Måske er der nogle, der i stedet vil lede efter en udgivelse, der rammer lige ned i det område, som vedkommende sidder med. Det vil dog være en skam, hvis det skulle få vedkommende til at gå forbi Ny faglig ledelse. For den er svær at komme udenom.

Læs også anmeldelsen her.