Jeg har holdt foredrag om forestillinger om undergange i litteratur og medier. Foredraget var bl.a. på baggrund af bogen Undergange – Apokalypser i litteratur og medier, som jeg har udgivet sammen med Mia Bang Nedergaard på Dansklærerforeningens Forlag.
Foredraget handlede om, hvordan undergange er blevet fortalt i litteraturen gennem hundredvis af år, og hvordan vi kan bruge de forestillinger til at blive klogere på de kriser, vi befinder os i. Måske det kan hjælpe os til at forstå, hvorfor vi frygter undergangene, og hvorfor vi bliver så påvirket af fx klimakrisen.
Foredraget er oplagt til biblioteker, skoler og mange andre steder. Du kan også booke et foredrag ved at gå ind på siden her.
Jeg har skrevet en artikel om digital dannelse som skolestrategi i tidsskriftet “Ledelse i Morgen” nummer 6, marts 2018, der har det overordnede tema “Ledelse og dannelse”. Her kan du læse et kort uddrag:
Man kan ikke åbne de sociale medier uden at læse om nye behov for digitale kompetencer hos eleverne. Så skal de lære at kode, tænke komputationelt, kende de juridiske regler for deling af billeder, gennemskue fake news osv. Men hvilke kompetencer skal man som ledelse fokusere på? Formålet med denne artikel er at give et forsigtigt bud på, hvordan man som uddannelsesinstitution kan arbejde med at udvikle relevante strategier på det digitale område, så elevernes digitale dannelse bliver en central del af fremtidens skolestrategi.
Det er ikke nyt, at tendenser i samfundet er med til at stille nye krav til uddannelsesinstitutionerne. Sådan har det altid været. Men det er formentlig nyt, at det sker med en sådan hastighed. Men ligesom uddannelsesinstitutionerne inden for andre områder ikke kan ændre retning hvert eneste år, kan vi heller ikke gøre det med elevernes digitale kompetencer. Spørgsmålet er, hvilke kompetencer man som ledelse skal fokusere på, når nu forandringerne sker med en sådan hastighed. Fremfor at løbe efter samfundsudviklingen taler meget for, at vi i stedet fokuserer på at give eleverne et grundlæggende kendskab til og handlemuligheder inden for det digitale felt, så de kan agere i det, uanset hvilke udfordringer de kommer til at stå med næste år. Eller om fem år. Derfor skal uddannelsesinstitutionerne give eleverne en grundlæggende digital dannelse, som er tæt knyttet til den almendannelse, vi i forvejen har fokus på.
Med udgangspunkt i blandt andet Steen Becks model for arbejdet med elevernes almene dannelse i undervisningen, giver artiklen et bud på, hvordan man som skole kan arbejde med at integrere det faglige arbejde i fagene med udviklingen af elevernes digitale dannelse. Artiklen er en betalingsartikel, som du kan få adgang til ved at købe tidsskriftet her.
Hvis du er interesseret i at få konkrete idéer til, hvordan I kan arbejde med digital dannelse på jeres egen skole, er du velkommen til at kontakte mig for fx oplæg.
I de seneste par uger har jeg haft et forløb i min 2.g om helte og antihelte i litteraturen. Baggrunden for forløbet er primært Skrivecup-konkurrencen, hvor eleverne skal remediere en litterær tekst. Samtidig var det en mulighed for at arbejde litteraturhistorisk med et tema, og samtidig diskutere noget samfundsmæssigt relevant fx om vi har brug for helte, og hvad begrebet dækker over i en mediehverdag, hvor det af og til virker som om, der er gået inflation i begrebet jf. artiklen Vi er ALLE helte.
Forløb
På grund af remedieringsvinklen var forløbet samtidig en indgangsvinkel til at arbejde med kreativ skrivning i danskfaget. Elevernes skrivekompetencer udvikles på mange forskellige måder, og forløbet her var en oplagt mulighed for at udvikle elevernes sproglige kreativitet gennem forskellige øvelser.
Forløbet tog udgangspunkt i elevernes egen forståelse af hvad en helt er. Det blev senere uddybet med anmeldelsen, som gav et analytisk begreb at arbejde med. Forløbet blev afsluttet med de litterære tekster.
Innovationsprocesser
Ebbe Skammelsøn havde vi i forvejen arbejdet med i 1.g, så formålet med denne tekst var at arbejde med remediering. Vi tog udgangspunkt i Kompas-modellen, som giver mange gode idéer til innovationsprocesser. Problemstillingen lød på: hvordan kan vi remediere Ebbe Skammelsøn, så den bliver relevant for modtageren (som de så skulle definere i grupperne)? Helt konkret brugte vi Open Space-øvelsen til at fokusere på de medier, som man kunne anvende. Derefter Persona-øvelsen til at fokusere på modtagerne. Herefter en kort MockUp-fase og til slut en SumUp. Hele innovationsprocessen tog 3 moduler. Det er i virkeligheden for kort, men fungerede fint i denne sammenhæng. Elevernes løsningsforslag bød bl.a. på et brætspil, en Instagramfortælling, en videodagbog (vlog), en tegneserie m.v. I løbet af processen kom de dybt i teksten, som vi jo havde arbejdet med før, fik tænkt kreativt og innovativt og havde det sjovt!
Kreativ skrivning og remediering
I hver lektion af forløbet var der indlagt korte kreative skriveøvelser inspireret af bl.a. Peter Jensens (Egaa Gymnasium) gode idéer fremlagt på et kursus i efteråret.
Det var øvelser som fx:
Skriv en sansende tekst på 3 min. om en citron. Du må ikke bruge ordene gul, sur og frugt. (En sansende tekst er en beskrivelse af frugten ved at forsøge og bruge forskellige sanser: føle, lugte, smage, se og dufte.)
Der var også små remedieringsøvelser som fx:
Skriv en ny heltetekst på baggrund af et af de semantiske skemaer, som I udarbejdede til “Noget om helte”.
Du skal vælge en genre fx en nyhedsartikel, et kort digt eller noget helt andet. Du skal bruge mindst tre ord fra det semantiske skema. Du har 10 min.
Forløbet gav eleverne mulighed for at arbejde tematisk, kreativt og innovativt.
Som en del af mit arbejde som fagkonsulent har jeg afholdt en række konferencer om faggruppeudvikling med fokus på danskfaget på STX og Hf (de såkaldte FIP-kurser). Måske I vil finde det relevant. Læs mere og find PP med mere på kursusbloggen her.
Derudover har jeg holdt et andet oplæg om faggruppeudvikling mere bredt set på baggrund af min og Eva Sjællands masterspeciale. Du kan se slides fra oplægget her.
De næste par uger kører et nyt tiltag fra ministeriets side, nemlig kurserne Faglig udvikling I Praksis (FIP). I kan følge med i, hvordan det går på bloggen her.
Der er gået laaang tid siden mit sidste blogindlæg, men nu er det på tide at bryde stilheden. I mellemtiden er jeg blevet færdig med en masteruddannelse i IKT og læring (MIL).
Projektet handler grundlæggende om, hvordan faggrupper kan samarbejde om faglig udvikling og videndeling i gymnasiet ved at arbejde i innovative og kreative udviklingsprocesser. Det samlede projekt kan læses her og hentes her.
I mit forløb i historie om afkoloniseringen har vi arbejdet særskilt med Vietnamkrigen. Her er et par idéer til, hvordan man kan inddrage digitale værktøjer og skriftlighed i historiefaget i den forbindelse.
Udarbejd en screencast med fx http://www.screencast-o-matic.com/, hvor du kort beskriver de tre operationer Rolling Thunder, Cedar Falls og Tet Offensiven, og hvilken betydning de hver i sær fik for USA i Vietnamkrigen. Inddrag følgende tre kort og tabellen:
Udarbejd en udstilling der viser Vietnamkrigen i billeder. I skal skrive en billedtekst til hvert billede. Overvej hvilken betydning mediernes fremstilling af krigen fik for opbakningen til krigen i USA og Europa.
Du er Philip Caputo, som lige er vendt hjem fra Vietnam. Du møder Sintoni, der skal til at tage af sted, og beslutter dig for at skrive et brev til ham. Skriv brevet. (Spørgsmålet tager udgangspunkt i to kilder i udgivelsen ”Vietnam – fra drage til tiger”
St. St. Blichers Sildig Opvaagnen fra 1828 er uden sidestykke en af mine yndlingstekster. Det kan være en gave at undervise i ens yndlingstekst, hvis man formår at videregive fascinationen. Men det kan være desto mere nedslående, hvis eleverne ikke kan se, hvorfor teksten er så helt igennem fantastisk.
En analyse og fortolkning bør naturligvis åbne op for teksten, og det kan måske også hjælpe at læse andres analyser af en tekst som denne, der er skrevet så meget om tidligere. Efterskriftet i Dansklærerforeningens udgave kan være et omdrejningspunkt eller én af de mange analyser, som kan findes på Studieportalen eller andre steder.
Når eleverne ikke lige fatter interesse for en tekst som denne i første omgang, kan det være fordi den ligger langt fra deres erfaringshorisont. Personernes arbejde eller de steder de lever vækker ikke umiddelbart genklang. En mulighed er derfor at bringe personerne tættere på noget af det eleverne kender i forvejen for at vise dem, at de problemstillinger og temaer som teksten kredser om også gælder i dag. Små kreative skriveøvelser kan åbne på for denne erfaring evt. som perspektivering til sidst. I arbejdet med Sildig Opvaagnen kunne man fx bruge følgende opgaver:
Forestil dig at du arbejder som journalist i byen, da doktoren begår selvmord. Du skal skrive en artikel om det til den lokale avis ved at bruge de oplysninger du har fået i novellen. Under politiets efterforskning af selvmordet har de fundet Elises breve, og dem har du været så heldig at komme i besiddelse af. Derfor skal du også inddrage en eller flere dele brevene i din artikel og kommentere på dem. (Denne idé er fra: http://blicher.wikispaces.com/Sildig+Opvaagnen)
Skriv en SMS-samtale mellem Elise og Kaptajnen efter de har været sammen første gang til maskeballet. Overvej hvordan de hver især vil håndtere situationen. Vil den ene mere? Forsøger en af dem at holde sig tilbage og lægge låg på? I kan vælge at skrive den i moderne sprog eller forsøge at efterligne novellens sproglige udformning. Forklar jeres valg.
Lav en Fakebook-profil til Elise, Præsten og Kaptajnen på http://www.classtools.net/FB/home-page. Profilen skal indeholde mindst 5-7 statusopdateringer, der passer til begivenheder fra novellen. Derudover skal I tilknytte venner, uddybe beskrivelsen af personen m.v.
Skriv en datingprofil for Elise, Præsten og Kaptajnen til en datingside. Profilen skal indeholde en karakteristik og præsentation af personen og bl.a. komme ind på ønsker til en eventuel partner.
Min oplevelse i undervisningen var, at de ikke alene syntes det var sjovt, men samtidig blev trekantsdramaet noget nemmere at identificere sig med.
I min 3.g er vi i gang med et forløb om sproglig norm og variation. Herunder ser vi også på sms-sproget som en særlig sproglig variant. For selvom der er træk, der har ændret sig, bl.a. fordi vi ikke længere er begrænset af de 140 tegn pr. sms, så kan det stadig karakteriseres som en variation mellem tale- og skriftsprog (som Pia Quist bl.a. er inde på i Krydsfelt fra forlaget Gyldendal).
Den korte form har bl.a. afstedkommet et (-ikke længere så nyt men til gengæld har det fået sit endelige gennembrud-) fænomen: sms-litteratur.
Et enkelt modul var afsat til at arbejde med en sms-novelle/roman/tekst, som eleverne selv havde fundet i grupper på http://smspress.dk/. Siden har bl.a. den fordel, at eleverne med deres Unilogin kan vælge hvilken som helst sms-tekst derinde gratis. Og det virker.
Derudover havde eleverne læst følgende tekst om digital litteratur fra Litteratursiden, som giver en fin introduktion til begrebet.
Modulet indledte vi med dels at høre et interview fra Bogforum med Martin Glaz Seerup og Svend Åge Madsen om deres egne sms-romaner (det viste sig, at flere elever havde valgt Svend Åge Madsens sms-tekst, så det gav en ekstra dimension), dels at se dette interview med Merete Pryds Helle.
Begge tekster leverer et begrebsapparat, som supplerer det eleverne i forvejen ved om sms’en som medie fra den forrige lektion. Men hvor det vi tidligere havde beskæftiget sig med var sms’en som socialt og sprogligt medie, så er fokus her i stedet på sms’en som litterært medie. Det førte til nogle gode overvejelser, som grupperne efterfølgende kunne anvende i deres analyse og fortolkning.
Gruppearbejdet mundede ud i et blogindlæg fra hver gruppe, hvor de præsenterede værket og deres analyse og fortolkning. En anden gang vil jeg bede grupperne om på forhånd at have transkriberet deres sms-tekst. Det brugte nogle af gruppemedlemmerne alt for lang tid på i timen, som kunne have været bedre anvendt. Men det er helt nødvendigt for at skabe et overblik, så de kan komme i dybden med deres analyse.
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
