Om at skrive en diskussion

I løbet af efteråret 2023 flytter alle sider om dansk og historie til www.suneweile.wordpress.com. Jeg anbefaler derfor, at du opdaterer dine links.

Hvad er en diskussion?

Ordet diskussion kommer egentlig af det latinske ord ’discussio’ som oprindeligt betyder ’at ryste noget frem og tilbage’. Det er meget dækkende for den opfattelse af begrebet vi har i dag, for en diskussion handler netop om at få rystet sine synspunkter godt og grundigt igennem. Dette gøres ved at fremsætte flere modstridende synspunkter på et emne, et spørgsmål eller en problemstilling, for herefter at forsøge at nå til en endelig konklusion.

Hvad er formålet med en diskussion?

Som sagt er hovedformålet med en diskussion at få rystet sine meninger grundigt igennem. Det kan der være flere gode grunde til. For eksempel viser det sig ofte, at det man gik og troede var den evigtgyldige sandhed, måske alligevel ikke passede helt så godt på alle områder. Ofte vil formålet med en diskussion samtidig være at overbevise ens læser om, at man har ret i et eller andet synspunkt. Dette gøres faktisk bedst ved at se sagen fra flere sider, fordi man på den måde kommer til at fremstå langt mere troværdig.

Hvad skal en diskussion indeholde?

Når du skal diskutere i historie handler det ofte om at fremsætte forskellige synspunkter på en problemstilling. Din diskussion vil som regel tage udgangspunkt i en kildekritisk analyse, hvor du har undersøgt en anden problemstilling.

Konkret eksempel på problemstillinger

Hvordan var industriarbejdernes arbejdsforhold under Danmarks industrialisering fra 1870 til 1900? (analyse)

Havde fagforeningerne indflydelse på industriarbejdernes arbejdsforhold i perioden fra 1870-1900? (diskussion)

Det er vigtigt, at din diskussion ligger i forlængelse af din kildekritiske analyse. Den er grundlaget, som du skal bygge videre på. I ovenstående eksempel har du først arbejdet med, hvordan arbejdsforholdene var i perioden. Når du efterfølgende skal diskutere, om fagforeningerne havde indflydelse på arbejdsforholdene, er du derfor nødt til at se på fx hvilken udvikling, der var i perioden indenfor området og herefter diskutere.

Din diskussion kommer derfor til at handle om fagforeningernes indflydelse. Havde de indflydelse, og i så fald hvor kan du se det? Eller havde de ikke indflydelse, og hvordan kan du se det? Her er det nødvendigt at inddrage forskelligt materiale. Ofte vil du bruge det andre historikere har skrevet. Ofte kan du finde to historikere som er uenige, og så diskutere på baggrund af deres synspunkter. Men det er vigtigt, at du også selv kommer med nogle synspunkter. Du skal bare huske at argumentere grundigt for dem.

Hvordan kommer jeg i gang med en diskussion?

En diskussion handler i bund og grund om at argumentere for et synspunkt på din problemstilling. Når du skal i gang med en diskussion, er det vigtigt at du bliver klar over, hvad der er dit eget synspunkt, og hvilket materiale du har, der kan underbygge det. Det er som sagt oplagt at tage udgangspunkt i andre historikeres synspunkter, og bruge deres som springbræt til dine egne. På den måde står du stærkere, fordi du låner deres autoritet (etos) på området.

Konkret eksempel

Hvis du fx skal diskutere Danmarks samarbejde med Tyskland under besættelsen, er det en god øvelse at skrive påstande og belæg fra det materiale du vil inddrage ned for på den måde at gøre det overskueligt:

Anders Fogh Rasmussen: Tale 29. august 2003

Påstand: “Hvis alle havde tænkt som de danske samarbejdspolitikere, ville Hitler med stor sandsynlighed have vundet krigen, og Europa var blevet nazistisk”.

Belæg: “Det forekommer dog naivt at tro, at Hitler ville tage særligt hensyn til Danmark i tilfælde af en tysk sejr”.

Påstand: “Der var tale om en meget aktiv tilpasningspolitik”.

Belæg: “Det viser ny historisk forskning”.

Påstand: Det var ikke regeringens, Folketingets og det etablerede Danmarks fortjeneste, at samarbejdet med tyskerne ophørte.

Belæg: Det officielle Danmark havde derimod siden 9. april 1940 lydigt rettet sig efter tyskerne, samarbejdet på alle niveauer, og opfordret befolkningen til at gøre det samme.

Hans Kirchhoff: Fogh dæmoniserer historien, Information 2003

Synspunkt: Det var fornuftigt at samarbejde med besættelsesmagten, da man dermed sikrede Danmark beskyttelse i form af unødvendigt sammenbrud af livsnødvendige funktioner.

Påstand: Det officielle Danmarks kampagne mod sabotagen i sommeren 1943 manglede ikke rationalitet.

Belæg: At sabotagen betød tab af danske arbejdspladser, og i værste fald tab af danske liv, at den kun var nålestik og uden betydning for den tyske krigsmaskine, og at den var udansk, fordi den blev udført af folk, der havde parkeret deres loyalitet enten hos imperialisterne i London eller hos bolsjevikkerne i Moskva. Sidst og vigtigst kunne sabotage føre til fredsbesættelsens fald med indførelse af et tysk militærdiktatur eller et parti- eller SS- styre i stil med det brutale regimente i Norge. Agitationen ramte her et centralt moralsk problem i al modstand i Europa, nemlig risikoen for at modstandskampen fremprovokerede tysk terror og repressalier over en uskyldig befolkning.

Påstand: Danmark gjorde intet forkert i at samarbejde med besættelsesmagten

Belæg: Da intet samarbejde ville have betydet sammenbrud af alle livsnødvendige funktioner.

Påstand: De europæiske modstandsbevægelser brød først igennem efter slaget ved Stalingrad, da det stod klart at Tyskland ikke ville vinde.

Belæg: Mentaliteten, våbnene og mændene var først på plads efter dette slag og opinionen var også først indstillet på at acceptere de ofre som modstandskampene ville kræve.

Nu har du de overordnede påstande og belæg klar. Du kan supplere med dine egne argumenter nederst. Herefter skal du diskutere problemstillingen ved at inddrage synspunkterne. Det er vigtigt, at du inddrager citater og henviser med fodnoter til det materiale du henter dine eksempler og argumenter fra. Det er med til at styrke dine egne synspunkter, når andre historikeres synspunkter kan underbygge dine argumenter.

Det vigtigste ved en diskussion er:

  • At du har en kildekritisk analyse at diskutere på baggrund af
  • At du får styr på andres og egne synspunkter på problemstillingen
  • At du inddrager eksempler og kilder til at underbygge din argumentation

Skriv et svar