Om at skrive en vurdering

I løbet af efteråret 2023 flytter alle sider om dansk og historie til www.suneweile.wordpress.com. Jeg anbefaler derfor, at du opdaterer dine links.

Hvad er en vurdering?

En vurdering er en underbygget faglig afvejning af fx et antal årsager til en bestemt historisk begivenhed. Det kan være en vurdering af, hvad der var den væsentligste årsag til 1. verdenskrigs udbrud. Eller det kan være en vurdering af, hvilken betydning USAs udenrigspolitik havde for angrebet 11. september.

En vurdering bygger altid på en forudgående kildekritisk analyse. Det giver ingen mening at vurdere den væsentligste årsag til 1. verdenskrigs udbrud, hvis du ikke forinden har analyseret dig frem til, hvilke årsager der var.

Vurderinger kan også formuleres som spørgsmål. Det skal du fx gøre i Almen Studieforberedelse: Hvad var den væsentligste årsag til Danmarks industrialisering? Hvilken indflydelse havde USA på Sovjetunionens sammenbrud?

Hvad er formålet med en vurdering?

Formålet med en vurdering er at bruge din analyse til at overveje en historisk problemstilling nærmere. Derfor er det også afgørende for din vurdering, at du har udarbejdet en grundig analyse. En vurdering er, ligesom en diskussion, på det højeste taksonomiske niveau, og det er derfor også her, at du kan vise overblik og indsigt i historiefaget.

Hvad skal en vurdering indeholde?

Din vurdering er en faglig overvejelse af en historisk problemstilling. Derfor er det vigtigt, at du løbende henviser til din analyse, fordi det er med til at underbygge dine argumenter fagligt.

Det vil også være relevant at inddrage lærebogsmateriale eller vurderinger som andre historikere har skrevet, fordi det kan give andre vinkler på dit emne. Du kan fx læse om, hvad andre historikere mener er den væsentligste årsag til Sovjetunionens sammenbrud. Når det er en vurdering er det ikke meningen, at du skal diskutere forskellige vinkler. Men du kan sagtens forholde dig til, hvad andre har ment om det samme, og bruge det til at underbygge dine egne overvejelser. Det er derfor fint at bruge enkelte citater.

Følgende eksempel er en vurdering af problemstillingen: ”Hvilken betydning havde arbejdsvilkårene for arbejdernes leveforhold under industrialiseringen i Danmark fra 1850 til 1900?”. Baggrunden for vurderingen er en redegørelse for industrialiseringen, og derefter en kildekritisk analyse af en erindring, som har afdækket arbejdernes arbejdsvilkår. Herefter følger vurderingen:

Eksempel:

Ser man på den kildekritiske analyse, er der meget der peger på, at arbejdsvilkårene havde stor betydning for de leveforhold, som arbejderne levede under. Det hænger først og fremmest sammen med, at de dårlige arbejdsforhold ofte gav mange og langvarige arbejdsskader. Det afhang naturligvis af, hvilket arbejde det var de udførte. Men som nævnt i analysen, så arbejder Vests mand mange forskellige steder i løbet af sit arbejdsliv, og det kendetegner næsten hvert eneste job, at han i en periode har en arbejdsskade af den ene eller anden art.

Som udgangspunkt kan man sige, at det jo ikke burde have indflydelse på de generelle leveforhold. Men netop i denne periode får det stor indvirkning på de økonomiske muligheder familien har. For der er endnu ingen eller i hvert fald meget få muligheder for at få udbetalt penge, hvis man er arbejdsskadet. Det betyder, at familien ingen penge får, så længe manden ikke kan arbejde. Det kommer som tidligere skrevet tydeligst til udtryk, da sjakket på mandens arbejde samler penge ind til familien, da han igen bliver ramt af en arbejdsskade.

Det er dog vigtigt at pege på, at det ikke kun er arbejdsskader, der er med til at forværre familiens leveforhold. Vest nævner selv, at flere steder ender manden med at drikke sin løn op inden han kommer hjem. Om det har været et udbredt problem kan min kilde ikke give svar på, men det viser dog alligevel, at det ikke kun var de dårlige arbejdsforhold, der var med til at gøre livet hårdt i familien.

Samlet set er det derfor muligt at konkludere, at der er meget der tyder på, at netop de dårlige arbejdsforhold har haft ret stor indflydelse på, hvordan familien har kunnet leve. Det er først og fremmest på grund af det manglende sociale sikkerhedsnet, som først udbygges senere. På den anden side må man også huske på, at der kan have været andre årsager til, at leveforholdene var uholdbare for mange familier.

Selvom vurderingen ovenfor måske ikke er fuldt uddybende, så er den et eksempel på, hvordan vurderingen hele tiden skal bygge videre på det du kom frem til i din kildeanalyse. Derfor er det også vigtigt, at kildeanalysen er grundig.

Hvordan kommer jeg i gang med en vurdering?

Når du skal i gang med din vurdering, er det meget vigtigt, at du gør dig helt klart, hvilke vinkler din problemstilling eller opgaveformulering lægger op til. Ofte vil du blive bedt om at vurdere forskellige årsager til en begivenhed eller bestemte forhold. Her kan det være en hjælp at skrive årsagerne op fx i et skema.

Årsager til Korstogene 1096-1099 kunne fx se sådan ud:

Befrielsen af det kristne Jerusalem (religiøs) Hjælp til den byzantinske kejser (politisk)
Forsøg på fra kirkens side at skabe fred internt i Europa (politisk) Økonomiske og handelsmæssige fordele i området (økonomisk)

Pointen med denne oversigt er, at det gerne skulle gøre det klart for dig, hvilke årsager der muligvis kan være til begivenheden, som i dette tilfælde er Korstogene. Derefter kan du se på, hvilke du har været inde omkring i din kildekritiske analyse. Hvilke har du allerede peget på som særligt relevante årsager? Kunne du evt. drage de andre på banen også? Og hvilke henvisninger skulle du i så fald bruge?

Det kan være en god øvelse mundtligt at forklare de forskellige årsager, som en gruppe elever gør i dette eksempel. De har brugt det gratis program ”Screencast-o-matic” til at optage med.

http://youtu.be/nNqnAdtPh4Q

Når du har opstillet de enkelte årsager, er det tid til at gå i gang med selve afsnittene. Her er det vigtigt, at du forsøger at vise tilbage til dine tidligere pointer i din redegørelse eller kildekritiske analyse. Det giver progression i din opgave, og sikrer samtidig, at læseren kan se sammenhængen.

Eksempel:

Som jeg har været inde på i min kildekritiske analyse af Pave Urbans opfordring i Clermont i Frankrig 1095, er der meget der tyder på, at én af de afgørende årsager til Korstogene i perioden 1096-1099 var forsøget på at samle Europa mod en fælles ydre fjende. Det hænger bl.a. sammen med de fortsatte krige, som fyrsterne udkæmpede indbyrdes. Urban mener, at det er fordi området er for lille til den store befolkning, og i øvrigt heller ikke frodigt nok: ”På grund af det dræber og opsluger I hinanden, I fører krig, og I sårer eller dræber ofte hinanden.” (Frederiksen, 2000 s.140) Ifølge Urban skal disse kræfter i stedet rettes mod andre. På den anden side er det helt åbenlyst, at Urban ikke har kunnet overtale fyrsterne, hvis der ikke også havde været andre ting på spil. Det gælder naturligvis først og fremmest udsigten til fuldstændig syndsforladelse.

[…]

Dermed er der åbnet op for en vurdering af den næste årsag. Læg mærke til at en vurdering langt hen ad vejen er en faglig argumentation for en historisk årsag. Dermed lægger en vurdering op til at arbejde med en af de mest grundlæggende dele af historiefaget.

Det vigtigste ved en vurdering er:

  • At du tager udgangspunkt i din redegørelse og kildekritiske analyse
  • At du bliver klar over de konkrete årsager, som du skal vurdere på baggrund af
  • At du inddrager eller henviser til din kildekritiske analyse undervejs
  • At du underbygger din vurdering med en faglig argumentation

©Sune Weile

Skriv et svar